Læserbrev

Ulv eller hybrid? Ulv og hund har fælles gener

Annonce

Debat: I forbindelse med ankesagen mod Mourits Troldtoft som er dømt i byretten for at skyde en fredet ulv i 2018, fremsætter forsvaret påstand om at det ikke var en ulv der blev skudt, men en ulvehybrid.

Mange ulvemodstandere påstår, at de danske ulve ikke er ”rene” ulve, men hybrider, altså en blanding mellem ulv og hund.

Formålet med denne påstand er formodentligt, håbet om at få fjernet de danske ulve.

Afkommet fra en parring mellem en ulv og en hund vil være en hybrid med statistisk 50% hundegener og 50% ulvegener i genomet (Den samlede genetiske information i kromosomerne). Disse individer kaldes F1 hybrider.

Hvis en F1 hybrid får afkom med en ulv, vil afkommet statistisk indeholde 75% ulvegener og 25% hundegener i genomet. Disse kaldes F2 hybrider.

Der findes ikke nogen fast definition for, hvor stor en del af genomet i en blanding af hund og ulv skal bestå af hundegener, før der er tale om en hybrid.

Når det understreges, at det er ”statistisk”, skyldes det, at de to dyr for det første er så nært beslægtede, at de deler størstedelen af genomet og det derfor er en meget lille del af genomet, der er specifikt for hhv ulv og hund. For det andet, at begge dyr med jævne mellemrum gennem deres fælles historie har byttet gener og for det tredje, at hvert æg og sædcelle bærer en unik kombination af halvdelen af moders - respektive faders – gener og at der i den proces opstår en vis ujævnhed i fordelingen af de typespecifike DNA-sekvenser. Desuden er tæmning af ulv til tamhund sket i flere, uafhængige civilisationer gennem 15.000 – 35.000 år og gennem udvælgelse (senere raceavl) er det forskellige egenskaber ved ulven/hunden, der har været foretrukket.

Bern konventionen beskytter

I modsætning til ulven er hybrider ikke beskyttet af Habitatdirektivet. Det betyder dog ikke, at de må skydes, da hybrider er beskyttet af Bern konventionen, netop for at sikre ulve mod nedskydning med den undskyldning, at man troede dyret var en hybrid.

Hybrider skal derfor indberettes til Miljøstyrelsen, som skal verificere om dyret er en hybrid, og derefter foretager det nødvendige i forhold til resultatet af verificeringen.

Ulvene i Danmark, som kommer fra den tyske del af den Centraleuropæiske lavlandsbestand, er alle registreret i en DNA-database i et fælles Europæisk projekt kaldet CEwolf 2019.

I og med alle ulve i Tyskland, og flere andre lande er registreret hos CEwolf 2019, er en betydelig del af lavlandsbestandens ulve således kendt på individniveau.

Det medfører, at alle tyske ulve kendes rent genetisk, og man derfor har viden om deres familiære forhold og dermed hvorfra de stammer.

Forskere i hele verden er enige om, at ulvene i den Centraleuropæiske lavlandsbestand er ”rene” ulve og er formentlig den bedst undersøgte ulvebestand i verden.

Dog er der to ”amatørforskere”, den ene er matematikker og den anden er konservator, der har en anden mening, og mener at en meget stor del af ulvene er hybrider.

Ulv og hund i familie

Den grå ulv, Canis lupus lupus og hunden Canis lupus familiaris er en og samme art, men to forskellige underarter.

For mellem 15.000 og 35.000 år siden tæmmede mennesket ulven og tog den til sig. Evolutionen har over tid skabt underarten Canis lupus familiaris eller tamhund.

Over alt i verden har hunde og ulve gennem tiden blandet sig og fået afkom sammen. Det betyder i praksis at ”rene” ulve altid vil bære på hundegener i større eller minde omfang, med undtagelse af nogle få ulve i Himalaya, som ikke har hundegener i genomet.

Et eksempel på hundegener i ulve, er de sorte ulve i Nordamerika og Italien. Den sorte farve stammer fra hundegener.

I forbindelse med retssagen om den ulovligt skudte ulv i Stråsø Plantage, hvor forsvaret i sagen mener den skudte ulv var en hybrid, har Aarhus Universitet (DCE) skrevet et 15 sider lang notat, hvor der redegøres for den Europæiske lavlandbestands genetik og morfologi (Udseende/fremtoning).

Notatet, som er en detaljeret redegørelse for ulvebestanden, indeholder to linjer hvor der skrives at ulvenes genom kan bestå af, op til 25% hundegener.

Rigtig mange ulvemodstandere, som generelt mener informationer fra DCE ikke er troværdige, har taget denne oplysning til sig og mener at lige præcis den oplysning er den endegyldige sandhed. Resten af det 15 sider lange notat, mener de tilsyneladende ikke kan bruges, eller er uden betydning.

Erasmus Montanus-teori

Det er her ulvemodstanderne benytter sig af Erasmus Montanus teorien, som siger ”En sten kan ikke flyve. Morlille kan ikke flyve. Ergo er Morlille en sten”

Ulvemodstandernes Erasmus Montanus teori lyder ”Ulven indeholder 25% hundegener. En F2 hybrid indeholder 25 % hundegener. Ergo er ulvene F2 hybrider.

Sandheden er, at langt de fleste af de, OP TIL, 25% hundegener der findes i ulvenes genom, er gener som er overført til ulvene for mange generationer siden, måske 100 generationer eller mere.

En stor del af generne i ulvens genom har ikke nogen kendt funktion, og har således ingen indvirkning på ulvens morfologi.

De 25% hundegener, der kan findes i nogle ulvindivider, er gener i netop denne kategori og har derfor i praksis ingen betydning for ulven.

Disse individer er lige så meget ulv, som ulve med et meget lavt indhold af hundegener i genomet.

Årsagen til det skal findes i evolutionen, som har medført at de individer, der har et højt indhold af ulvegener, med betydning for morfologien, vil kunne klare sig bedre i den vilde natur, end de individer der har et højt antal hundegener i genomet. Altså naturlig selektion.

Evolutionen har således udvisket hundegener der har morforlogisk betydning for ulven.

En sjælden undtagelse, er de før omtalte sorte ulve, hvilket formodentligt skyldes, at sorte ulve klarer sig lige så godt som grå ulve idet den sorte farve ikke er en ulempe for ulven.

Menneske og chimpanse

For at få sat de, op til, 25% hundegner, der kan være i ulve, i perspektiv skal det nævnes at ifølge professor Mikkel Heide Schierup, fra Center for Bioinformatik ved Århus universitet, er der mange gener i genomet hos alle levende væsner der er ens.

Mennesket har således 99,8% fælles gener i genomet med neandertaler, 99% fælles gener i genomet med chimpanser, 70-80 % fælles gener i genomet med rotter og mus og 25% fælles gener i genomet med træer.

Mennesker er ikke på grund af ovenstående tal stort set ”rene” chimpanser, eller en F2 menneske-træ hybrid.

Ulve med 25% hundegener i genomet, kan derfor ikke betegnes som F2 hybrider, alene på baggrund af 25% hundegener i genomet.

Ulvemodstanderne benytter sig af Erasmus Montanus teorien, som siger ”En sten kan ikke flyve. Morlille kan ikke flyve. Ergo er Morlille en sten”, mener Ole Pedersen. Arkivfoto
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Så mangler jeg bare en vaccine mod tømmermænd og almindelig snue

Jeg blev vaccineret tidligere på året. Det skete i forbindelse med en rejse til varmere himmelstrøg, hvor eksotiske sygdomme truer med at snige sig med hjem som en særdeles uønsket souvenir. Bortset fra det, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet udsat for medicinalindustriens forebyggende sprøjte. Mon ikke det var en stivkrampevaccination, engang jeg havde dummet mig i rollen som handyman. I den mellemliggende periode er jeg mange gange blevet tilbudt et skud forebyggelse - ovenikøbet helt uden beregning. Men jeg har indtil nu sagt nej tak. Ikke af ideologiske årsager. Tværtimod. Jeg er stor tilhænger af den moderne medicins muligheder. Hatten af for de fantastiske mennesker, som har fundet formelen på at begrænse eller ligefrem udrydde stribevis af ækle sygdomme. Jeg lægger gerne overarm til en kanyle, hvis en person i hvid kittel fortæller mig, at det er fornuftigt at gøre. Stort set uden forbehold. På den front har jeg fuld tillid til vores sundhedssystem. Nu står influenzasæsonen for døren, og mange overvejer sikkert i disse dage, om de skal forbi lægen eller apoteket og have et stik. Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år og kronisk syge at blive vaccineret. Af samme årsag er vaccinen gratis for disse grupper. Selv om jeg ikke tilhører nogen af grupperne, kan jeg også vælge at lade mig vaccinere uden at måtte til lommerne. Ligesom så mange andre erhvervsaktive har jeg en arbejdsgiver, som gerne betaler regningen for vaccinen i håb om at kunne begrænse vinterens sygefravær. Det fører hvert år til diskussioner om det rimelige eller fornuftige i at vaccinere sunde og raske mennesker. De mest troværdige tal, jeg har kunnet fremskaffe, viser, at man skal vaccinere 70 sunde mennesker for at blot en enkelt slipper for en omgang influenza. Omskrevet betyder det, at hvis jeg bliver vaccineret hvert år, slipper jeg nok igennem livet med en enkelt omgang influenza mindre, end jeg ellers ville have fået. Risikoen for at blive smittet er i sig selv begrænset - og sandsynligheden for at vaccinen beskytter mod netop det virus, der nu kommer i omløb her hos os, er endnu mindre. Den statistik er måske med til at afholde mange fra at lade sig vaccinere. Også i gruppen af ældre og kronisk syge. Men området er også omgærdet af myter, ammestuesnak og generel forvirring, fordi vaccine ikke er en vandtæt forsikring mod sygdom. Den beskytter delvist og kun mod "noget". Og kan det så betale sig? De senere år er en sporadisk generel modstand mod al vaccine blomstret op. Efter min bedste overbevisning er de forældre, som undlader at lade deres børn vaccinere mod sygdomme, som vi i årevis har kæmpet for at udrydde, historieløse egoister. Hvis jeg er godtroende, når det kommer til at stole på myndighedernes anbefalinger, er anti-vaccine-bevægelsen direkte naiv i den modsatte retning. Det lader dog ikke til, at det er generel skepsis i forhold til vaccine, som holder danskerne fra at lade sig vaccinere mod influenza. I hver fald får flere og flere det lille stik. Både blandt dem, som er i risikogruppen og blandt os, der strengt taget kunne undvære det. Jeg var senest ramt af influenza i 1998. Det er længe siden, men jeg husker tydeligt den ubehagelige omgang. Det var vist ovenikøbet den frygtede superinfluenza - også kendt som mandeinfluenza - jeg var ramt af. Ren elendighed. Minderne om det afgør sagen. Jeg må forbi apoteket og have en sprøjte i november.