Læserbrev

Ulvedebat. Hul i hovedet, at der stadig er hul i hegn

Annonce

Debat: Det er ikke tilfældigt, at der kommer ulveangreb. Det er helt forudsigeligt. Og det er der en god grund til.

Jens Henrik Jakobsen, der er vildtkonsulent for Naturstyrelsen i området, ved så ganske udmærket godt, at der er en stor åbning i indhegningen ned til Lille Å, men nævner det tilsyneladende konsekvent ikke. På min foranledning har han selv været ude og se indhegningen, og konstaterede således allerede i foråret denne åbning i hegnet.

Spørgsmålet er så, hvorfor nævner han det så ikke efterfølgende i forbindelse med angrebet på de små heste?

Netop denne fold har om nogen været i fokus meget længe grundet flere angreb, og det er først da jeg tilflyttede området, at det går op for mig, at der er en stor åbning i indhegningen ned til Lille Å, hvilket på intet tidspunkt har været nævnt i omtalen siden de første angreb i 2017, endsige, at denne åbning har været der hele tiden.

Naturstyrelsen Vestjylland omtaler ved deres vildtkonsulent i tv, efter angrebet på fårene først i april i år, indhegningen som ulvesikker. Jeg kontakter herefter vildtkonsulenten, der påstår sig uvidende om det manglende hegn ned til Lille Å, som han så vil tage ud og undersøge, for så efterfølgende at bekræfte åbningen i hegnet på 150-200 meter. I forbindelse med min første gennemgang af hele hegnet konstateres så mange fejl på hegnet, at det på ingen måde blot er i nærheden af at være et ulvesikre hegn.

På videoen, som blev lavet i forbindelse med gennemgangen af indhegningen, lader jeg ikke nogen i tvivl om, at jeg allerede dér har mistet tilliden til Naturstyrelsen Vestjylland, og dennes ansvarlighed for naturområdet i almindelighed, herunder for ulven i særdeleshed.

Denne mistanke er løbende blevet forstærket i forbindelse myndighedernes manglende oprigtighed i tingene. Hvilket også har konsekvenser i andre områder, således på Gl. Råstedvej, hvor staten heller ikke opsætter ulvesikrer hegn. Hvorfor der også her har været angreb på husdyr.

I samme forbindelse kan man så langt fra rose Holstebro Dagblad eller tv for en saglig håndtering af ulvesagen. De er en del af den råddenskab, som jeg allerede først i april omtaler på videoen (YouTube).

Arkivfoto: Morten Stricker
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Så mangler jeg bare en vaccine mod tømmermænd og almindelig snue

Jeg blev vaccineret tidligere på året. Det skete i forbindelse med en rejse til varmere himmelstrøg, hvor eksotiske sygdomme truer med at snige sig med hjem som en særdeles uønsket souvenir. Bortset fra det, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet udsat for medicinalindustriens forebyggende sprøjte. Mon ikke det var en stivkrampevaccination, engang jeg havde dummet mig i rollen som handyman. I den mellemliggende periode er jeg mange gange blevet tilbudt et skud forebyggelse - ovenikøbet helt uden beregning. Men jeg har indtil nu sagt nej tak. Ikke af ideologiske årsager. Tværtimod. Jeg er stor tilhænger af den moderne medicins muligheder. Hatten af for de fantastiske mennesker, som har fundet formelen på at begrænse eller ligefrem udrydde stribevis af ækle sygdomme. Jeg lægger gerne overarm til en kanyle, hvis en person i hvid kittel fortæller mig, at det er fornuftigt at gøre. Stort set uden forbehold. På den front har jeg fuld tillid til vores sundhedssystem. Nu står influenzasæsonen for døren, og mange overvejer sikkert i disse dage, om de skal forbi lægen eller apoteket og have et stik. Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år og kronisk syge at blive vaccineret. Af samme årsag er vaccinen gratis for disse grupper. Selv om jeg ikke tilhører nogen af grupperne, kan jeg også vælge at lade mig vaccinere uden at måtte til lommerne. Ligesom så mange andre erhvervsaktive har jeg en arbejdsgiver, som gerne betaler regningen for vaccinen i håb om at kunne begrænse vinterens sygefravær. Det fører hvert år til diskussioner om det rimelige eller fornuftige i at vaccinere sunde og raske mennesker. De mest troværdige tal, jeg har kunnet fremskaffe, viser, at man skal vaccinere 70 sunde mennesker for at blot en enkelt slipper for en omgang influenza. Omskrevet betyder det, at hvis jeg bliver vaccineret hvert år, slipper jeg nok igennem livet med en enkelt omgang influenza mindre, end jeg ellers ville have fået. Risikoen for at blive smittet er i sig selv begrænset - og sandsynligheden for at vaccinen beskytter mod netop det virus, der nu kommer i omløb her hos os, er endnu mindre. Den statistik er måske med til at afholde mange fra at lade sig vaccinere. Også i gruppen af ældre og kronisk syge. Men området er også omgærdet af myter, ammestuesnak og generel forvirring, fordi vaccine ikke er en vandtæt forsikring mod sygdom. Den beskytter delvist og kun mod "noget". Og kan det så betale sig? De senere år er en sporadisk generel modstand mod al vaccine blomstret op. Efter min bedste overbevisning er de forældre, som undlader at lade deres børn vaccinere mod sygdomme, som vi i årevis har kæmpet for at udrydde, historieløse egoister. Hvis jeg er godtroende, når det kommer til at stole på myndighedernes anbefalinger, er anti-vaccine-bevægelsen direkte naiv i den modsatte retning. Det lader dog ikke til, at det er generel skepsis i forhold til vaccine, som holder danskerne fra at lade sig vaccinere mod influenza. I hver fald får flere og flere det lille stik. Både blandt dem, som er i risikogruppen og blandt os, der strengt taget kunne undvære det. Jeg var senest ramt af influenza i 1998. Det er længe siden, men jeg husker tydeligt den ubehagelige omgang. Det var vist ovenikøbet den frygtede superinfluenza - også kendt som mandeinfluenza - jeg var ramt af. Ren elendighed. Minderne om det afgør sagen. Jeg må forbi apoteket og have en sprøjte i november.