Annonce
Læserbrev

Ulvedebat. Triste tal for angreb mod husdyr

Annonce

Debat: Ulveatlas.dk har netop offentliggjort de seneste tal for angreb på husdyr, bekræftet via DNA prøver.

Af oversigten fremgår at der i 2017 var 15 angreb i områder med revirhævdende ulvepar eller ulvekobler.

I 2018 var der 18 angreb og i år har der indtil 25. september været 19 angreb. Vi kan derfor forvente det samlede antal angreb ved årets udgang, vil være væsentligt højere end set i tidligere år.

Der er som bekendt kun et revirhævdende ulvepar i Jylland, de omtalte angreb må således alle være sket i Stråsøområdet.

Denne udvikling er stærkt bekymrende, da det til trods for etablering af forstærkede hegn om folde med naturplejefår (lavet efter de af Naturstyrelsen krævede specifikationer, må man formode) ikke er lykkedes at nedbringe antallet af angreb. To forhold skal yderligere bemærkes: Naturstyrelsen har gentagende gange sagt sikrede hegn virker, og at der hidtil i alle tilfælde er udbetalt erstatning for de mistede dyr.

Men begge dele kan ikke være rigtigt, for at erstatning kan udbetales til ejer, er det et krav ved angreb i ulvezonen, at hegnet er korrekt vedligeholdt og funktionsdygtigt.

Dette må således gælde for alle folde, der er angrebet. Men hegn ses ikke at have nogen effekt, idet antallet af angreb tydeligvis stiger. Dette misforhold savnes der en forklaring på fra Naturstyrelsen.

Hvis vi sammenligner os med andre europæisk lande, er Danmark blandt et af de suverænt dårligste til at beskytte vores husdyr mod ulv, idet tab pr. ulv er på niveau med lande som Norge og Frankrig, som i stor udtrækning slet ikke anvender forstærkede hegn og har langt vanskeligere betingelser for at hegne end vi har. De to lande har den suverænt højeste tabsrate til ulv i Europa (John D. C. Linnell, rapport fra EU's landbrugsagentur, August 2018).

Opgaven med at beskytte vores husdyr i Stråsø-området forekommer overskuelig, idet langt hovedparten af angreb sker i den udpegede ulvezone. Endelig siger alle erfaringer fra udlandet at en fold, der en gang er blevet angrebet, vil blive angrebet igen (og igen og igen). Det er således de folde, der én gang er blevet angrebet, der skal sikres. Fra svenske undersøgelser ved man, der er halvtreds gange større chance for, at en fold, der én gang er angrebet, vil blive angrebet igen, i forhold til en fold der ikke har været angreb på.

Ansvaret for forvaltning af vores ulve påhviler Naturstyrelsen, som passende kunne svare på, hvorfor vi de sidste tre år er blevet dårligere til at hegne mod ulv, hvorfor der stadig er folde i ulvezonen, der ikke har forstærkede hegn, og hvorfor der udbetales erstatning ved gentagende angreb bag ikke vedligeholdte og forstærkede hegn?

Arkivfoto: Scanpix
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
112

Videoovervågning skal fælde tøjtyve

Annonce
Danmark For abonnenter

Johns kæbe var blød som bølgepap efter strålebehandlinger: - Den ville smuldre væk uden tandbehandlinger

Annonce
Kultur

Stor interesse for bandfestival

Leder For abonnenter

'Datainformeret' er måske nok et DJØF-ord - men det er godt

I gårsdagens avis kunne man læse ordet "datainformeret". Det har om noget en klang af DJØF og offentlig forvaltning over sig. Det stod da også at læse i et citat fra en offentligt ansat leder. Skoleleder Ole Priess brugte ordet, da han skulle forholde sig til en rapport om skolernes evne til at løfte eleverne på det faglige område. Men selv om ordet måske ikke er det mest sexede i forrådet, var det både velvalgt og relevant i sammenhængen. Tænketanken CEPOS har netop offentliggjort den årlige rangliste over skolernes effekt. Den siger noget om, hvor gode skolerne er til at få karaktermæssige resultater ud af børnene ved afgangsprøven i forhold til de forventninger, man kunne have til børnene ud fra deres baggrund. Og i den opgørelse er Ole Priess' skole, Rolf Krake Skolen i Holstebro, endt langt nede på listen. Som kommunens dårligste og på en plads som nummer 1145 ud af 1415 skoler på landsplan. Det er et alvorligt tegn på, at der er udfordringer på skolen. Og det er her, det fine ord kommer ind i billedet. Skolelederen kan ikke ignorere undersøgelsen, men han kan heller ikke stille sig op offentligt og give den ret i, at hans skole er elendig til at få stoppet viden ind i hovedet på børnene. Derfor svarer han, som han gør: " … i stedet for at været datastyret og have som mit mål, at skolen skal have den højeste undervisningseffekt, så handler det for om mig om at være datainformeret, forstået på den måde, at undervisningseffekten er ét blandt flere parametre, vi skal være opmærksomme på," siger han. Og det rammer hovedet på sømmet. Skolen bliver målt og vejet på mange måder. Der er nationale test, CEPOS-undersøgelsen, trivselsundersøgelser og karaktergennemsnit. Alt sammen noget, man kan stirre sig blind på og miste helheden, hvis man målrettet jagter et resultat. Men de er alle indikatorer, som ikke må ignoreres. Man skal ikke se en elendig placering i denne undersøgelse som et facit, men som et tegn på, at noget langt fra er optimalt. Og så handle derefter. Hvis resultatet kan (bort) forklares, kan man også gøre noget for at forbedre det.