Læserbrev

Ulvegalskab. Bliver det nødvendigt med selvtægt

Annonce

Debat: Tiden inde til civil ulydighed og jeg håber inderlig at Troldtoft kan gå fra retten i Viborg som en fri mand. Jeg har mødt mange mennesker, som ser på Troldtoft med beundring. Jeg møder stor set kun mennesker, som mener, at vi skal have et ulvefrit Jylland.

Det er ikke let at komme med nye synspunkter i ulvedebatten. Men lad mig alligevel prøve.

Jeg har som præst i Norge i 13 år fulgt den rasende ulvedebat. Jeg går ikke af vejen for at sige, at det ligner en religionserstatning. Ulvevenner går med fakkeltog i Oslos gader. Modsat er bønder og jægere i skovområderne op mod Sverige plaget af ulv. Jægerne kan ikke have deres hunde i fred, og mange må køre deres børn i skole pga nærgående ulve. Mange steder opgiver de at have får til at græsse på fjeldet pga ulv. Tilmed tvinges de til staldfodring længe før vinter. Vi skal også bide mærke i, at de i Norge har ulvefrie zoner og afskyder problemulve i stort tal.

Jeg har også tænkt at vi heldigvis ikke havde ulv i Danmark efter at den sidste ulv blev skudt og skroget hængt op i Holstebro. Det er derfor med gru jeg ser at vi får flere og flere ulvefamilier på egnen. Det siges at problemulve kan ”tages ud” men det sker ikke pga ulvelobbyen.

Gennem slægtsforskningen har jeg fundet at min salig tiptip…oldefar Peder Christensen Lundsbye sammen med flere andre på Herredstinget i 1710 skal give jægeren Anders Clemensen ved Gudum Kloster 4 rigsd. for at have skudt en ulv. Før ulvedebatten startede herhjemme havde jeg tænkt, at det ville være klogt at udlove værdien af en ko til den, der kom med pantet på den første ulv. Måske andre tænker det samme.

Ulvelobbyen: Vi har fået tudet ørene fulde af disse ”ulvevenner”. For det første er de ikke saglige. Det er mennesker som har pejlet hele deres eksistens ind på den hjertesag, at vi skal have fritgående ulve her. Mange af disse ”ulveeksperter” har hele deres løn og eksistens bundet op på at forsvare ulven. Jeg er ikke ekspert, men regner med at ”ulveeksperters” løn sammen med udgifter til ulvehegn, som løber op i millioner af kroner. Det er samfundskroner, som vi trænger hårdt til i skolen og i plejesektoren.

Ulven er en dræbermaskine som har specialiseret i at jage i flok. Hvis de mangler føde kan de let krænge en ko. Og hvordan skal det gå med landskabspleje i de store områder, som er lagt ud som naturreservater. Det vil blive vanvittig dyrt at forsøge at sikre dem med ulvehegn. Hertil kommer at ulven stresser dyrene. Både inde og ude. – Og hvad med menneskene!

Tiden er inde til at satse på civil ulydighed, hvis ikke myndighederne vil lytte til os som bor på landet. Jagtforeningerne farer med gode grunde med lempe. Løsningen må da være, at vi ligesom under krigen opretter nogle hemmelige modstandsgrupper.

Fra Bibelen: går vi til Den gode Hyrde, så er det klar tale, at vi skal vogte os for mennesker, som komme til os i ”fåreklæder, men i deres indre er glubske ulve”, mennesker som ser stort på, at snesevis af får ligger skambidte og døende på marken. Mennesker som bruger en utrolig terror for at skræmme folk, som ønsker et ulvefrit Danmark.

Vi skal heller ikke glemme, at det er samme Hyrde, der forlader de 99 i den ulvesikrede fold for at drage ud for at frelse det vildfarne får, og når han finder det, vender hjem til folden med stor glæde.

Fra Jydske Lov II-35" (dvs. 2. Bog, kap. 35):

Ser man på de kloge ord i Jydske Lov (II-35), fremgår det klart, at den, der opføder ulve og bjørne, er ansvarlig for den skade, de forvolder. Men det fremgår også, at de ikke må slippes løs, idet det bestemmes, at "...slipper de løs, og dræber en anden mand dem, da skal han ikke bøde derfor,.."

Tiden er inde til at satse på civil ulydighed, hvis ikke myndighederne vil lytte til os som bor på landet, mener Jens Kristian Noe. Arkivfoto
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Så mangler jeg bare en vaccine mod tømmermænd og almindelig snue

Jeg blev vaccineret tidligere på året. Det skete i forbindelse med en rejse til varmere himmelstrøg, hvor eksotiske sygdomme truer med at snige sig med hjem som en særdeles uønsket souvenir. Bortset fra det, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet udsat for medicinalindustriens forebyggende sprøjte. Mon ikke det var en stivkrampevaccination, engang jeg havde dummet mig i rollen som handyman. I den mellemliggende periode er jeg mange gange blevet tilbudt et skud forebyggelse - ovenikøbet helt uden beregning. Men jeg har indtil nu sagt nej tak. Ikke af ideologiske årsager. Tværtimod. Jeg er stor tilhænger af den moderne medicins muligheder. Hatten af for de fantastiske mennesker, som har fundet formelen på at begrænse eller ligefrem udrydde stribevis af ækle sygdomme. Jeg lægger gerne overarm til en kanyle, hvis en person i hvid kittel fortæller mig, at det er fornuftigt at gøre. Stort set uden forbehold. På den front har jeg fuld tillid til vores sundhedssystem. Nu står influenzasæsonen for døren, og mange overvejer sikkert i disse dage, om de skal forbi lægen eller apoteket og have et stik. Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år og kronisk syge at blive vaccineret. Af samme årsag er vaccinen gratis for disse grupper. Selv om jeg ikke tilhører nogen af grupperne, kan jeg også vælge at lade mig vaccinere uden at måtte til lommerne. Ligesom så mange andre erhvervsaktive har jeg en arbejdsgiver, som gerne betaler regningen for vaccinen i håb om at kunne begrænse vinterens sygefravær. Det fører hvert år til diskussioner om det rimelige eller fornuftige i at vaccinere sunde og raske mennesker. De mest troværdige tal, jeg har kunnet fremskaffe, viser, at man skal vaccinere 70 sunde mennesker for at blot en enkelt slipper for en omgang influenza. Omskrevet betyder det, at hvis jeg bliver vaccineret hvert år, slipper jeg nok igennem livet med en enkelt omgang influenza mindre, end jeg ellers ville have fået. Risikoen for at blive smittet er i sig selv begrænset - og sandsynligheden for at vaccinen beskytter mod netop det virus, der nu kommer i omløb her hos os, er endnu mindre. Den statistik er måske med til at afholde mange fra at lade sig vaccinere. Også i gruppen af ældre og kronisk syge. Men området er også omgærdet af myter, ammestuesnak og generel forvirring, fordi vaccine ikke er en vandtæt forsikring mod sygdom. Den beskytter delvist og kun mod "noget". Og kan det så betale sig? De senere år er en sporadisk generel modstand mod al vaccine blomstret op. Efter min bedste overbevisning er de forældre, som undlader at lade deres børn vaccinere mod sygdomme, som vi i årevis har kæmpet for at udrydde, historieløse egoister. Hvis jeg er godtroende, når det kommer til at stole på myndighedernes anbefalinger, er anti-vaccine-bevægelsen direkte naiv i den modsatte retning. Det lader dog ikke til, at det er generel skepsis i forhold til vaccine, som holder danskerne fra at lade sig vaccinere mod influenza. I hver fald får flere og flere det lille stik. Både blandt dem, som er i risikogruppen og blandt os, der strengt taget kunne undvære det. Jeg var senest ramt af influenza i 1998. Det er længe siden, men jeg husker tydeligt den ubehagelige omgang. Det var vist ovenikøbet den frygtede superinfluenza - også kendt som mandeinfluenza - jeg var ramt af. Ren elendighed. Minderne om det afgør sagen. Jeg må forbi apoteket og have en sprøjte i november.