Alarm 112

Ulykkestog skal destrueres i respekt for de afdøde

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Toget fra den største togkatastrofe i Danmark i 30 år hugges op, og tognummeret er ikke længere i brug.

Toget fra togulykken 2. januar på Storebæltsbroen, der kostede otte passagerer livet, kommer ikke ud at køre igen.

Det står til at blive hugget op og destrueret. Det skriver Avisen Danmark.

- Vi har besluttet, at når Havarikommissionens endelige rapport kommer, skal toget destrueres fuldstændigt. Det skal bare ikke ud at køre igen, siger Per Schrøder, direktør for drift i DSB, til avisen.

Efter ulykken, som er den største togkatastrofe i Danmark i over 30 år, blev vraget transporteret til et værksted i Aarhus.

Efter at politiet og Havarikommissionen har undersøgt toget, er det pakket ind i plastik og overgivet til forsikringsselskabet.

- Toget kunne muligvis godt renoveres, men det er totalskadet.

- Der er følelser i det her modsat en brand i et tog, og i respekt for de afdøde, pårørende og personalet skal intet genbruges, siger Per Schrøder til avisen.

Han understreger dog, at den endelige beslutning ligger hos forsikringsselskabet.

Ligesom efter en flykatastrofe, hvor de ulykkesramte flyafganges numre tages ud af brug, gælder det samme for ulykkestoget.

Afgangen klokken 5.19 fra Aarhus 2. januar hed ICL 210, men den afgang har siden ulykken heddet ICL 212.

- For mig har det været helt naturligt at ændre nummeret på togafgangen. Vi gør det af hensyn til personale og kunder, for at de ikke skal associere sig med togkatastrofen, siger Per Schrøder til Avisen Danmark.

De foreløbige resultater fra Havarikommissionen tyder på, at en kombination af kraftig vind på dagen og en utilstrækkelig låsemekanisme var skyld i ulykken.

Undersøgelserne tyder på, at en trailer fra et forbikørende godstog rev sig løs på lavbroen og ramte lyntoget.

Havarikommissionens endelige rapport ventes klar omkring årsskiftet.

/ritzau/

Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Læserbrev

Ulv eller hybrid? Ulv og hund har fælles gener

Debat: I forbindelse med ankesagen mod Mourits Troldtoft som er dømt i byretten for at skyde en fredet ulv i 2018, fremsætter forsvaret påstand om at det ikke var en ulv der blev skudt, men en ulvehybrid. Mange ulvemodstandere påstår, at de danske ulve ikke er ”rene” ulve, men hybrider, altså en blanding mellem ulv og hund. Formålet med denne påstand er formodentligt, håbet om at få fjernet de danske ulve. Afkommet fra en parring mellem en ulv og en hund vil være en hybrid med statistisk 50% hundegener og 50% ulvegener i genomet (Den samlede genetiske information i kromosomerne). Disse individer kaldes F1 hybrider. Hvis en F1 hybrid får afkom med en ulv, vil afkommet statistisk indeholde 75% ulvegener og 25% hundegener i genomet. Disse kaldes F2 hybrider. Der findes ikke nogen fast definition for, hvor stor en del af genomet i en blanding af hund og ulv skal bestå af hundegener, før der er tale om en hybrid. Når det understreges, at det er ”statistisk”, skyldes det, at de to dyr for det første er så nært beslægtede, at de deler størstedelen af genomet og det derfor er en meget lille del af genomet, der er specifikt for hhv ulv og hund. For det andet, at begge dyr med jævne mellemrum gennem deres fælles historie har byttet gener og for det tredje, at hvert æg og sædcelle bærer en unik kombination af halvdelen af moders - respektive faders – gener og at der i den proces opstår en vis ujævnhed i fordelingen af de typespecifike DNA-sekvenser. Desuden er tæmning af ulv til tamhund sket i flere, uafhængige civilisationer gennem 15.000 – 35.000 år og gennem udvælgelse (senere raceavl) er det forskellige egenskaber ved ulven/hunden, der har været foretrukket.