Annonce
Udland

USA truer Frankrig med toldafgifter efter skat mod it-giganter

Denis Charlet/Ritzau Scanpix
Frankrigs skat mod it-giganter som Google er "usædvanlig belastende", vurderer USA's handelsrepræsentant.
Annonce

USA truer Frankrig med store toldafgifter, efter at Frankrig har indført en særlig skat rettet mod it-giganter.

Det oplyser USA's handelsrepræsentant, Robert Lighthizer, natten til tirsdag dansk tid.

Den amerikanske regering truer således med at indføre en toldafgift på op mod 100 procent på varer fra Frankrig for 2,4 milliarder dollar.

Det vil blandt andet kunne ramme franske produkter såsom champagne, håndtasker og ost.

Det franske parlament vedtog i juli en ny lov om beskatning af digitale giganter. Herunder Facebook, Amazon, Google og Apple. Skatten er på tre procent af omsætningen.

USA's præsident, Donald Trump, reagerede prompte ved at åbne en såkaldt 301-undersøgelse.

Det er den samme, som USA brugte som basis for toldtariffer i handelskrigen med Kina.

Ifølge undersøgelsen stemmer den franske skat "ikke overens med de gældende regler for international skattelovgivning og er usædvanlig belastende for de berørte amerikanske virksomheder".

Det oplyser handelsrepræsentant Robert Lighthizer, der står bag undersøgelsen, natten til tirsdag.

Frankrig har indført den digitale skat, efter at landet mødte modstand i andre EU-lande som Irland, Sverige og Danmark.

Men flere europæiske lande meddelte efterfølgende, at de havde planer om at gå i Frankrigs fodspor på området.

Robert Lighthizer oplyser natten til tirsdag, at den amerikanske regering er ved at undersøge, hvorvidt der skal åbnes en tilsvarende 301-undersøgelse af digitale skatter i Østrig, Italien og Tyrkiet.

- Fokus er på at bekæmpe EU-landendes stigende protektionisme, som uretfærdigt rammer amerikanske selskaber, siger Lighthizer.

- Uanset om det er gennem indførelsen af digitale skatter eller andre tiltag, som retter sig mod ledende amerikanske digitale selskaber.

USA's handelsrepræsentant tilføjer, at han vil indsamle offentlige kommentarer på de foreslåede toldsatser på franske varer frem til den 14. januar.

Derudover vil han afholde en offentlig høring den 7. januar.

Han har ikke oplyst, hvornår toldsatserne planlægges til at træde i kraft.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Holstebro

Galleri: Jul på herregården

Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Jeg er sgu nok blevet en smule sentimental

For nylig sad jeg på Kaffeladen på Store Torv i Holstebro og drak en kop kaffe sammen med min bedre halvdel. Jeg fortalte engageret om bygningens fortid, om Karoline og om dengang. Hun lyttede tålmodigt, men som nylig tilflytter med opvækst i Sønderjylland råder hun kun over påtaget interesse for mine nostalgiske fortællinger om, hvordan der engang var her. Det har jeg erkendt, om end jeg ikke helt har accepteret det problem, der muligvis er. Men det vender vi tilbage til. Jeg burde egentlig starte et helt andet sted. Hver gang jeg sætter mig til tasterne og skriver dette bidrag til søndagsavisen bliver jeg mindet om, hvor diffuse nyheder egentlig er. Jeg vil gerne tage afsæt i ugens mest interessante historie eller den historie, som har påvirket mig mest. Men det viser sig gang på gang svært at vælge. Hvad er højest - Rundetårn eller et tordenskrald? Hvad er vigtigst? Et britisk valg, terror, svindel i det offentlige eller noget helt fjerde? Der er ingen tvivl om, at onsdagens nyhed om de mange terroranholdelser er en sag, som havde potentiale til at trumfe det hele. Noget vi alle ville huske i årevis - måske resten af livet. Hvis det ikke lige var fordi, samfundet fungerede og greb ind. Det bedste våben mod terroristerne er at lade livet gå uanfægtet videre, og forhåbentligt kan vi alle snart arkivere den sag som en lille del af den konstante terrortrussel, vi efterhånden har vænnet os til. Men går det også sådan med sagen om svindel i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse? Eller historien fra vores egne rækker om Vinderup Avis, som desværre lukker i næste uge? Bliver alt hverdag, når det sker ofte nok? Indimellem er det nødvendigt at træde et skridt tilbage, hvis man skal se samfundet rigtigt. Over en årrække ændrer noget sig gradvist, og pludselig er det ikke til at kende igen. Og så er det, at sentimentale tosser som jeg et øjeblik kan finde glæde ved at tænke tilbage på, hvordan det var, dengang det hele stadig var godt. Jeg er alt for glad for og afhængig af moderne teknologi og en høj mental puls i hverdagen til for alvor at ønske mig tilbage i tiden. Men jeg har bemærket en tendens til, at jeg oftere og oftere nyder at stikke en tur ind i fortiden for at finde lidt ro. Og det er her problemet fra indledningen risikerer at opstå. For min fortid er i Holstebro, hvor jeg har rigtig mange historier og minder fra, som jeg gerne dyrker. Og jeg har al mulig forståelse for, at det for en eksil-sønderjyde kan være belastende. Også selv om hun er langt bedre til at interessere sig for mine tilbageblik, end jeg er til at vise selv påtaget interesse for hendes fortællinger fra grænselandet. I dagens avis kan du læse om Esben Gravgaard, som om nogen kender til at dvæle lidt ved fortiden for at forstå, hvem vi er i dag. Han kan alle historierne om dengang. Og han kan formidle dem, så man ikke behøver en påtaget interesse. Jeg blev ramt af hans kommentar om, at byen har ændret sig med en anden befolkningssammensætning, der ikke har den samme stedbundne følelse som tidligere. Jeg håber ikke, at han har ret. For det sker ganske ofte her i avisen, at jeg forfalder til nostalgi. Jeg er sikker på, at mine læsere også har en solid lokalhistorisk viden - og også sætter pris på et tilbageblik i ny og næ. Men udgivelsen her kommer vidt omkring. Og på nogle områder er der mentalt lige så langt fra Holstebro til Lemvig, som der er fra Nordvestjylland til grænsen. Kender man overhovedet Karoline i Thyborøn eller i Struer - eller i Holstebro, hvis man er under 40?