Danmark

Genlæs liveblog: Jakob Ellemann-Jensen og Inger Støjberg er nye folk i spidsen for Venstre

Venstre afholder extraordinært landsmøde for at vælge ny formand og næstformand i Herning Kongrescenter, lørdag d. 21. september 2019.. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)

Uden modkandidat er Jakob Ellemann-Jensen valgt som Venstres nye formand ved et ekstraordinært landsmøde. Følg med live her.

Jakob Ellemann-Jensen (V) kan nu kalde sig formand for Venstre.

Helt uden modkandidat blev han lørdag formiddag valgt som Lars Løkke Rasmussens (V) afløser ved et ekstraordinært landsmøde i Herning.

Dermed har landets største borgerlige parti en ny formand efter en tumultarisk august. Her trådte Løkke efter intern uro tilbage som formand. Også Kristian Jensen (V) trådte tilbage som næstformand efter Løkkes exit.

Løkke og Kristian Jensen har siddet som henholdsvis formand og næstformand for Venstre i ti år.

Venstres partisekretær, Claus Richter, bød velkommen til de over 850 delegerede Venstre-medlemmer i Herning. Han kaldte opgøret mellem Løkke og Kristian Jensen for "brutalt".

- Aldrig før har vi i vores parti oplevet en formand og næstformand i et så konfronterende og brutalt opgør, sagde Richter.

Jakob Ellemann-Jensen følger i sin fars fodspor. Tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen var formand for Venstre fra 1984 til 1998.

For Jakob Ellemann-Jensen er formandsposten i Venstre det foreløbige højdepunkt i hans politiske karriere. Han blev valgt ind i Folketinget i 2011.

Han har en kort ministererfaring som miljø- og fødevareminister fra 2018 til 2019. Jakob Ellemann-Jensen har dog haft en profileret rolle som politisk ordfører for Venstre.

Næste mission for Jakob Ellemann-Jensen, som har gjort karrieren i hæren, er at fravriste statsminister Mette Frederiksen (S) nøglerne til Statsministeriet.

Løkke deltog ikke selv ved det ekstraordinære landsmøde. Han forventer at deltage til det ordinære landsmøde i november, har han udtalt.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Leder For abonnenter

Det er bare kaos

Nu nærmer tiden sig, hvor de skal til at findes en afgørelse på Brexit i Storbritannien, og man kan jo kun konstatere, at der stort set er kaos i det politiske system i det britiske parlament. Sjældent har en parlamentarisk uoverskuelig situation været udstillet så tydeligt, som det sker i øjeblikket, og det kan godt være, at debatterne i Underhuset er særdeles underholdende. Men konstruktive er de under ingen omstændigheder, og der er tilsyneladende ingen, der føler et ansvar for at finde en demokratisk afgørelse. Det kunne hænge sammen med det valgsystem med kun én vinder i hver valgkreds, som man praktiserer i det britiske, og det gør, at der er kold luft mellem partier og kandidater. Det er i en en sådan situation, man priser sig lykkelig for det danske demokrati, hvor vi da kan komme ud for meget, der giver politiker-lede. Men der findes som regel altid en forhandling og en løsning. Her hjælper det, at der er en god tone mellem politikere og partier, så selv om tonen kan - og skal - være skarp, så er der respekt for hinandens synspunkter, og der er venskaber på tværs af partiskel. Ja, det siges jo, at de værste politiske fjender, man har, de kommer fra ens eget parti, fordi man kæmper om de interne positioner. Det har vi jo været vidner til her efter valget, når vi lige kigger på Venstre. Det vigtige for Danmark og EU er, at det britiske kaos ikke breder sig til kontinentet. Så længe briterne ikke kan blive enige, så er det vel ok at udskyde Brexit endnu en gang. Men det er ikke en sjov situation for danske virksomheder og ikke mindst fiskere, at vi stå i denne situation, hvor man nødvendigvis må forberede sig på noget, man ikke ved, hvor ender. Som du kunne læse i vores søndagsavis, så er den helt gal for fiskerne, da de om få uger kan være forment adgang til britiske farvande, hvor en stor del af fiskeriet foregår. Det giver kamp om de resterende fiskepladser og indtægtsnedgang.