Annonce
Kultur

Venø Festival faldt i god jord

Formand Sidsel Munkebo Hansen fremlagde resultaterne for foreningen i havnehuset på Venø. Foto: Johan Gadegaard
Foreningen bag Venø Festival kunne til generalforsamling konstatere, at den første festival var forløbet godt og var faldet i god jord hos de besøgende
Annonce

Venø: Folkene bag Venø Festival afholdt lørdag den 12. oktober den allerførste generalforsamling for festivalens medlemmer. Og selvom den var lagt en eftermiddag i weekenden lige op til efterårsferien, så var en del øboere og andre medlemmer dukket op. Flere gange undervejs blev der klappet, for der var mange gode ting at berette om fra den første Venø Festival.

Overordnet kunne det siges, at Venø Festival overlevede det første år med et lille overskud på økonomien, som går videre til næste år. 5000 kroner er også blevet øremærket til at blive doneret til en lokal forening i Struer Kommune, der endnu ikke er blevet besluttet.

Og et af de helt store emner på dagsordenen var udvidelsen af festivalen til næste år. I år kunne man ankomme til Venø Camping, hvor festivalen blev holdt, om fredagen, mens festivalen gik i gang lørdag formiddag og sluttede søndag formiddag. I 2020 ønsker bestyrelsen at udvide, så man kan ankomme torsdag, festivalen starter fredag og slutter søndag.

Vi skal kunne opretholde den intime, hyggelige stemning, som vi har nu.

Formand Sidsel Munkebo Hansen om antallet af solgte billetter

Børnevenlig mad

Et initiativ, som der også blev klappet af. Men det kræver flere penge, og selvom der er budgetteret med lidt større donationer og sponsorater fra fonde og så videre samt lidt dyrere billetter, så vil Venø Festival ikke udvide mængden af billetter, der bliver sat til salg.

- Vi skal kunne opretholde den intime, hyggelige stemning, som vi har nu, sagde formand Sidsel Munkebo Hansen.

Det store indhug i budgettet sker i forbindelse med festivalens all inclusive-koncept, hvor mad og drikke er en del af billetprisen. Men her var der lidt snak om, hvad der skulle gøres fremadrettet. For på det evalueringsskema, som foreningen havde sendt ud til dette års deltagere, sås det, at det netop var madkonceptet der var lidt vaklende. Deltagerne spiste i hold, så man hentede et fad til otte personer, spiste, og vaskede så selv tallerkener og bestik op.

Men uforudsete hændelser havde gjort, at maden blev forsinket og skabte kø, hvilket som regel ikke falder i god jord hos børnefamilier.

- Og maden var heller ikke specielt børnevenlig, mente nogle medlemmer.

Alt sammen noget, der vil blive arbejdet på til næste år.

Fuldtallig bestyrelse

Det, der nok udløste de største klapsalver, var, at spørgeskemaet viste, at gæsterne overordnet set var meget tilfredse med festivalens forløb.

Konceptet, der handler om familier, nærvær og socialt samvær, faldt i god jord, ligesom selve pladsen og programmet fik god feedback, ligesom en stor andel ville anbefale venner og familie at tage afsted.

Til sidst blev fire nye medlemmer valgt ind i bestyrelsen, der nu er fuldtallig med ni styk.

Der var et godt fremmøde til generalforsamlingen. Foto: Johan Gadegaard
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
112

Videoovervågning skal fælde tøjtyve

Annonce
Danmark For abonnenter

Johns kæbe var blød som bølgepap efter strålebehandlinger: - Den ville smuldre væk uden tandbehandlinger

Annonce
Leder For abonnenter

'Datainformeret' er måske nok et DJØF-ord - men det er godt

I gårsdagens avis kunne man læse ordet "datainformeret". Det har om noget en klang af DJØF og offentlig forvaltning over sig. Det stod da også at læse i et citat fra en offentligt ansat leder. Skoleleder Ole Priess brugte ordet, da han skulle forholde sig til en rapport om skolernes evne til at løfte eleverne på det faglige område. Men selv om ordet måske ikke er det mest sexede i forrådet, var det både velvalgt og relevant i sammenhængen. Tænketanken CEPOS har netop offentliggjort den årlige rangliste over skolernes effekt. Den siger noget om, hvor gode skolerne er til at få karaktermæssige resultater ud af børnene ved afgangsprøven i forhold til de forventninger, man kunne have til børnene ud fra deres baggrund. Og i den opgørelse er Ole Priess' skole, Rolf Krake Skolen i Holstebro, endt langt nede på listen. Som kommunens dårligste og på en plads som nummer 1145 ud af 1415 skoler på landsplan. Det er et alvorligt tegn på, at der er udfordringer på skolen. Og det er her, det fine ord kommer ind i billedet. Skolelederen kan ikke ignorere undersøgelsen, men han kan heller ikke stille sig op offentligt og give den ret i, at hans skole er elendig til at få stoppet viden ind i hovedet på børnene. Derfor svarer han, som han gør: " … i stedet for at været datastyret og have som mit mål, at skolen skal have den højeste undervisningseffekt, så handler det for om mig om at være datainformeret, forstået på den måde, at undervisningseffekten er ét blandt flere parametre, vi skal være opmærksomme på," siger han. Og det rammer hovedet på sømmet. Skolen bliver målt og vejet på mange måder. Der er nationale test, CEPOS-undersøgelsen, trivselsundersøgelser og karaktergennemsnit. Alt sammen noget, man kan stirre sig blind på og miste helheden, hvis man målrettet jagter et resultat. Men de er alle indikatorer, som ikke må ignoreres. Man skal ikke se en elendig placering i denne undersøgelse som et facit, men som et tegn på, at noget langt fra er optimalt. Og så handle derefter. Hvis resultatet kan (bort) forklares, kan man også gøre noget for at forbedre det.