Holstebro

Venstre vil tvinge kommuner til at give tilskud til private førskoler

Socialdemokraterne vil give folkeskolen en saltvandsindsprøjtning ved at sætte det økonomiske tilskud til friskolerne ned - en sænkelse af koblingsprocenten fra 76 til 71 procent af kommunernes udgifter til folkeskolen. Venstre vil med et nyt friskoleudspil fastholde den nuværende koblingsprocent på 76 procent og samtidig indføre et obligatorisk tilskud til førskoler på friskoler. ”Det skal sikre et nært skoletilbud også i de tyndt befolkede områder, siger Thomas Danielsen (t.h.), medlem af Venstres Uddannelses- og Forskningsudvalg. Arkivfoto
Venstre vil ændre friskoleloven, så pengene følger barnet - også i førskolen. I dag er det frivilligt for kommunerne, om de vil yde tilskud til friskolebørn inden skolestart.

Holstebro: Hedder statsministeren fortsat Lars Løkke Rasmussen (V) efter et valg, vil Venstre ikke alene fastholde det nuværende tilskud til friskolerne, men også tvinge kommunerne til at yde tilskud til skolernes førskole.

Det fremgår af et friskoleudspil, som Venstre netop har offentliggjort.

- Med udspillet ønsker vi at sikre det frie skolevalg også i de tyndt befolkede områder, hvor kommunerne har smidt håndklædet i ringen og lukket den lokale folkeskole, siger Venstres Thomas Danielsen, der sidder i Uddannelses- og Forskningsudvalget, som har arbejdet med udspillet.

Danielsen peger på en beregning, som Friskoleforeningen har lavet på konsekvenserne af Socialdemokratiets planer om at reducere koblingsprocenten fra 76 til 71 procent af kommunernes udgifter til folkeskolen efter et valg. Det vil koste friskolerne i Holstebro Kommune godt fire millioner, friskolerne i Lemvig 691.000 kroner og friskolerne i Struer 419.000 kroner, viser beregningerne fra Dansk Friskoleforening. Henved 100 friskoler - især friskoler i de tyndt befolkede områder risikerer at lukke, vurderer foreningen.

Men hvis I gør det økonomisk mere attraktivt at drive friskole, risikerer I så ikke, at endnu flere ressourcestærke elever siver fra folkeskolen og over i de private skoler?

- Det er et spørgsmål om at sikre det nære skoletilbud i så mange dele af landet som muligt og dermed sikre det frie skolevalg. Det er vigtigt, at kommunerne ikke modarbejder de frie skoler, siger Danielsen og tilføjer:

- Det er socialdemokraterne, der med en reduktion af koblingsprocenten står for, at kun de mest velhavende børn fremover har råd til at komme i friskole.

Venstre vil også ændre loven, så friskolerne kan ansætte undervisningsassistenter og pædagoger på de samme vilkår som i folkeskolen - det vil sige på pædagog-overenskomst. Desuden vil Venstre oprette en pulje med efterskolerstipendier, der skal give efterskoler bedre mulighed for at tage et socialt ansvar.

- Tager efterskolen tre eller flere elever med angst eller depression, vil det udløse et forhøjet tilskud, siger Thomas Danielsen.

Holstebro Kommune har tidligere haft planer om at udfase tilskuddet til førskolebørn på friskoler over fire år. Men politikerne endte med ”kun” at reducere tilskuddet, så det landede på cirka samme niveau som koblingstilskuddet - nemlig 75 procent af kommunens udgift til førskolebørn i folkeskolen.

Friskolerne i Holstebro glæder sig over Venstres udspil.

- Det var godt nok dejligt. For os er det et hul i loven, som Venstre nu vil lukke, og som vi har ønsket og efterlyst i meget lang tid. Pengene skal selvfølgelig følge barnet, og det er kommunens børn, uanset om de går i friskole eller folkeskole. Derfor ville det være uanstændigt, at kommunen ikke gav tilskud til førskolebørn på friskoler, siger Carsten Linde Sørensen, leder af den Kristne Friskole.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Leder For abonnenter

Det er bare kaos

Nu nærmer tiden sig, hvor de skal til at findes en afgørelse på Brexit i Storbritannien, og man kan jo kun konstatere, at der stort set er kaos i det politiske system i det britiske parlament. Sjældent har en parlamentarisk uoverskuelig situation været udstillet så tydeligt, som det sker i øjeblikket, og det kan godt være, at debatterne i Underhuset er særdeles underholdende. Men konstruktive er de under ingen omstændigheder, og der er tilsyneladende ingen, der føler et ansvar for at finde en demokratisk afgørelse. Det kunne hænge sammen med det valgsystem med kun én vinder i hver valgkreds, som man praktiserer i det britiske, og det gør, at der er kold luft mellem partier og kandidater. Det er i en en sådan situation, man priser sig lykkelig for det danske demokrati, hvor vi da kan komme ud for meget, der giver politiker-lede. Men der findes som regel altid en forhandling og en løsning. Her hjælper det, at der er en god tone mellem politikere og partier, så selv om tonen kan - og skal - være skarp, så er der respekt for hinandens synspunkter, og der er venskaber på tværs af partiskel. Ja, det siges jo, at de værste politiske fjender, man har, de kommer fra ens eget parti, fordi man kæmper om de interne positioner. Det har vi jo været vidner til her efter valget, når vi lige kigger på Venstre. Det vigtige for Danmark og EU er, at det britiske kaos ikke breder sig til kontinentet. Så længe briterne ikke kan blive enige, så er det vel ok at udskyde Brexit endnu en gang. Men det er ikke en sjov situation for danske virksomheder og ikke mindst fiskere, at vi stå i denne situation, hvor man nødvendigvis må forberede sig på noget, man ikke ved, hvor ender. Som du kunne læse i vores søndagsavis, så er den helt gal for fiskerne, da de om få uger kan være forment adgang til britiske farvande, hvor en stor del af fiskeriet foregår. Det giver kamp om de resterende fiskepladser og indtægtsnedgang.