Annonce
Udland

Verdens største klimabanks fossilforbud er godt for Danmark

Vasily Fedosenko/Reuters
Den grønne omstilling får vind i ryggen med EIB-beslutning om at udfase fossile investeringer fra 2021.
Annonce

Hvis det i forvejen var "vanvittigt" og økonomisk "helt uansvarligt" at investere i eksempelvis kulkraft, som chefen for Den Europæiske Investeringsbank (EIB) udtrykker det, så må de sidste tvivlere nu være overbevist.

Torsdag aften traf EIB, der er klodens største bank af sin art, beslutningen om at stoppe investeringer i projekter med fossile brændstoffer.

Det er en gave for klimaet - og derfor også for danske virksomheder - vurderer Danmarks største erhvervsorganisation, Dansk Industri (DI).

Anders Ladefoged, der er DI's europapolitiske chef, kalder det en vigtig beslutning, at man nu "sætter handling bag ordene".

- Det er også en fordel for danske virksomheder, da de er stærke på området. Det vil trække investeringer i hele Europa og køb af grøn teknologi i hele Europa. Og det er en fordel for vores virksomheder, siger Anders Ladefoged.

Beslutningen har været længe undervejs på grund af modstand i flere lande. De har forsøgt at få en langsommere udfasning af gas, og argumenterne har blandt andet været forsyningssikkerhed.

Hos Dansk Energi konstaterer man, at beslutningen er nødvendig og rigtig, men at der helt sikkert er nogle EU-lande, som er utilfredse med den.

- Det er helt afgørende, at vi prioriterer de midler, som EU har til den grønne omstilling. Derfor er det en rigtig og nødvendig beslutning, som er truffet, siger Dansk Energis viceadministrerende direktør, Anders Stouge.

Chefen for EIB, Werner Hoyer, fortæller, at han var glad for den kommende kommissionsformand Ursula von der Leyens nyligt annoncerede ambition om at gøre EIB til en "klimabank".

Men han har også, siger han, mindet hende om, at det var banken sådan set allerede. Og både fra et politisk og et økonomisk synspunkt er det ifølge bankchefen den eneste vej frem.

I forbindelse med et pressebesøg i bankens hovedsæde i Luxembourg minder han om, at selv små temperaturændringer medfører voldsomme forandringer på kloden.

- Vi skal handle nu. Forskere siger, at muligheden for at ændre udviklingen udløber om godt og vel 12 år. Så vi skal gøre noget nu, siger Werner Hoyer til Ritzau og andre europæiske medier.

EIB er ejet af EU-landene og låner penge ud til virksomheder.

Torsdag besluttede EU-landene, at banken fra slutningen af 2021 ikke længere skal låne penge ud til virksomheder, der arbejder med fossile brændstoffer.

Samtidig forpligter banken sig til at låne endnu flere penge ud til projekter, der vil begrænse klimaforandringerne.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Mit billede af Trekanten er blevet mere nuanceret, efter at jeg er flyttet derfra

Da vi forleden skrev om et problem med dagplejere, der var utrygge over at færdes i boligområdet Trekanten i Holstebro, medførte det en strøm af kommentarer fra beboere i området. De tager afstand fra, at der skulle være problemer og fortæller, at de på ingen måde er utrygge. Flere peger på, at det måtte bunde i manglende viden, hvis folk er bange for at færdes i området. Den sang har vi hørt mange gange, og jeg har til dels selv sunget med på den. Også på lederpladsen i denne avis. Jeg har boet i Trekanten i ret mange år - på fire forskellige adresser - så jeg bilder mig ind, at jeg ved et og andet om, hvordan det er at bo og færdes i området. Godt nok er det snart 11 år siden, jeg flyttede derfra, men jeg tillader mig alligevel at tro, at mine erfaringer tæller. Sjovt nok er mit billede af området blevet mere nuanceret, efter at jeg er flyttet derfra. Da jeg boede i Trekanten, havde jeg også svært ved at forstå, hvad man skulle være utryg over. Jovist, der var måske nok nogle flokke af halvstore drenge, som gav de forbipasserende en flabet kommentar eller to med på vejen. Der var de småskumle typer, som mere eller mindre åbenlyst solgte hash bag vaskeriet. Der var de gamle sprittere med klirrende plastikposer fra "Jørgens Super", som skældte ud på de fleste. Og så var der den evindelige larm fra de ulovlige knallerter - min egen inklusive, da jeg havde alderen til den slags. Men det var jo alt sammen bare noget, der var der. Som en baggrundsstøj eller en del af symfonien. Og de negative elementer var jo ikke over det hele - eller hele tiden. Det var som de smadrede flasker efter weekendens fester. Noget midlertidigt rod som man ind imellem skulle styre lidt udenom. I dag forstår jeg godt, at folk kan være utrygge. For selv om Trekanten i denne uge kom væk fra ministeriets liste over udsatte boligområder, så er det et område, hvor kriminaliteten og ledigheden er højere, mens uddannelsesniveauet og gennemsnitsindkomsten er lavere, end det vi ser i resten af byen. Der er en - på alle måder - mere broget befolkningssammensætning og derfor større sandsynlighed for at støde på noget ukendt. Og det er som bekendt det ukendte, der gør folk bange. I det konkrete tilfælde, vi skrev om, var det ikke noget ukendt, der gjorde dagplejerne utrygge. Det var noget ret håndgribeligt. Nemlig stenkastende lømler og narkohandel. Den slags kan man også finde andre steder, men det er ikke overraskende, at det findes i et område som Trekanten. Af de mere end 3000 beboere i området er det nogle få, som ødelægger freden og områdets image for flertallet. Freden kan man ret let genoprette med en indsats fra politiet, sociale myndigheder og boligselskaberne. Det er straks være med områdets image. At komme væk fra ministeriets sorte liste er en god start. Derfor er det også en af årets mest positive nyheder i denne avis. For kommunen, som slipper for en række administrative krumspring, men allermest for beboerne i området. Selv om Trekanten i ministeriets forstand ikke længere er "et udsat boligområde", er det stadig det mest udsatte område i Nordvestjylland. Og derfor er det måske nok tid til at fejre udviklingen, men ikke tid til at hvile på laurbærrene. Der er stadig lang vej, før området matcher resten af landsdelens befolkningssammensætning. Det kommer næppe nogensinde til at ske. Men det behøver det nu heller ikke. Det ville faktisk være ærgerligt. For historien om Trekanten er også historien om kultur, sammenhold, stolthed og lokalpatriotisme. Der skal bare så uendelig lidt stenkast, hærværk og narko til at overskygge det.