Annonce
Holstebro

Efter kritik: Ny cykelsti får ændret forløb flere steder

Borgerne har kæmpet i mange år for at få en cyelsti langs Klitvejen mellem Husby og Fjand. Som denne aktion i Sdr. Nissum for 11 år siden for at overbevise byrådet. Nu er placeringen på plads, og til foråret går arbejdet i gang med at anlægge cykelstien. Arkivfoto: Tommy Kofoed
Efter kritik fra både borgere og især efterskole, har kommunen på flere punkter justeret placeringen af den 7,3 kilometer lange cykelsti, som til foråret anlægges mellem Husby og Fjand.
Annonce

HUSBY/Sdr. Nissum: I mindst 20 år har borgere kæmpet for at få anlagt en cykelsti langs Klitvejen på strækningen fra Husby i syd til Fjand, hvorfra der allerede er en cykelsti videre til Thorsminde. I øvrigt en vej, hvor mange cykler især om sommeren.

Placeringen af cykelstien er dog ændret flere steder, efter ekspropriation og høring af de cirka 60 berørte lodsejere, der skal afgive jord. Cykelstien anlægges på østsiden af Klitvejen, og arbejdet går i gang til foråret.

En ændring sker ved Husby Efterskole, som længe har ønsket en cykelsti, så eleverne kan cykle sikkert til Sdr. Nissum. Men samtidig var træt af, at kommunen ville fjerne en række træer mellem efterskolens sportsplads og Klitvejen for at få plads til cykelstien.

- Vi har lyttet til Efterskolens ønske, og flytter cykelstien ind på en eksisterende grussti, som efterskolen har foreslået, siger Klaus Flæng (S), der er formand for teknisk udvalg.

Jesper Wedel, der er forstander for Husby Efterskole, er tilfreds med ændringen, så sportspladsen fortsat er skærmet af træer ud mod vejen.

- Jeg er glad for, at de har lyttet, og vi dermed slipper for at skulle omlægge sportspladsen, siger Jesper Wedel.

Cirka 500 meter længere mod nord passerer cykelstien et hjørne af Husby Klitplantage, som staten ejer. Her har Naturstyrelsen ønsket, at cykelstien flyttes lidt inde i skoven - og ikke helt langs vejen, så rækken af grantræer til vejen kan bevares. Indkørslen til stedets hundeskov vil heller ikke blive berørt.

- Det giver god mening at flytte cykelstien lidt ind i skoven, siger Klaus Flæng.

Det blev også foreslået flytte cykelstien ind på den lille "Ondaftenvej" øst for plantagen - og dermed lidt længere fra Klitvejen, men det har politikerne fravalgt.

Det er især her i den sydlige ende ved Husby, at placeringen af cykelstien er ændret efter ønsker ved ekspropriationen. Ved Husby Efterskole flyttes cykelstien (den stiplede linje) ind på en grussti, så en række træer ud mod vejen bliver bevaret. Lidt længere mod nord rykkes stien ind i kliltplantagen, så trærækken langs Klitvejen bliver bevaret. Ill.: Holstebro Kommune

Indviet i sensommeren

Der er en grøft langs Klitvejen, som på en lang strækning kommer til at ligge mellem Klitvejen og cykelstien. Flere lodsejere har ønsket at få cykelstien længere væk fra deres huse - og grøften lagt i rør med cykelstien lige over.

- Sådanne ønsker har vi lyttet til nogle få steder, hvor cykelstien ellers vil komme meget tæt på husene, siger Klaus Flæng.

Det er cirka seks steder, at grøften blive lagt i rør, så stien kan flyttes: I Husby; ved Sdr. Nissum Kirke og flere fritliggende ejendomme på strækningen mod Fjand. Lige før den 7,3 kilometer cykelsti slutter i nord bliver grøften også rørlagt af hensyn til en række sommerhusejere.

Klaus Flæng var i øvrigt med de fire dage med åstedsforretning og ekspropriationen, og her oplevede han Klitvejen på nærmeste hold.

- Jeg var overrasket over, hvor stærkt mange bilister kørte. Også selv om vi gik seks-otte personer på vejen. Og så overraskede det mig, at der selv om efteråret var så mange cyklister på Klitvejen, siger Klaus Flæng.

Gæster på Nissum Fjord Camping er blandt dem, der med cykelstien kan komme til stranden uden at skulle gå eller cykle på Klitvejen.

- Nu kan både sommerhusejere, fastboende og feriegæster glæde sig til, at cykelstien snart er færdig, siger Klaus Flæng, som venter, at cykelstien bliver indviet i sensommeren.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Holstebro

Galleri: Jul på herregården

Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Jeg er sgu nok blevet en smule sentimental

For nylig sad jeg på Kaffeladen på Store Torv i Holstebro og drak en kop kaffe sammen med min bedre halvdel. Jeg fortalte engageret om bygningens fortid, om Karoline og om dengang. Hun lyttede tålmodigt, men som nylig tilflytter med opvækst i Sønderjylland råder hun kun over påtaget interesse for mine nostalgiske fortællinger om, hvordan der engang var her. Det har jeg erkendt, om end jeg ikke helt har accepteret det problem, der muligvis er. Men det vender vi tilbage til. Jeg burde egentlig starte et helt andet sted. Hver gang jeg sætter mig til tasterne og skriver dette bidrag til søndagsavisen bliver jeg mindet om, hvor diffuse nyheder egentlig er. Jeg vil gerne tage afsæt i ugens mest interessante historie eller den historie, som har påvirket mig mest. Men det viser sig gang på gang svært at vælge. Hvad er højest - Rundetårn eller et tordenskrald? Hvad er vigtigst? Et britisk valg, terror, svindel i det offentlige eller noget helt fjerde? Der er ingen tvivl om, at onsdagens nyhed om de mange terroranholdelser er en sag, som havde potentiale til at trumfe det hele. Noget vi alle ville huske i årevis - måske resten af livet. Hvis det ikke lige var fordi, samfundet fungerede og greb ind. Det bedste våben mod terroristerne er at lade livet gå uanfægtet videre, og forhåbentligt kan vi alle snart arkivere den sag som en lille del af den konstante terrortrussel, vi efterhånden har vænnet os til. Men går det også sådan med sagen om svindel i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse? Eller historien fra vores egne rækker om Vinderup Avis, som desværre lukker i næste uge? Bliver alt hverdag, når det sker ofte nok? Indimellem er det nødvendigt at træde et skridt tilbage, hvis man skal se samfundet rigtigt. Over en årrække ændrer noget sig gradvist, og pludselig er det ikke til at kende igen. Og så er det, at sentimentale tosser som jeg et øjeblik kan finde glæde ved at tænke tilbage på, hvordan det var, dengang det hele stadig var godt. Jeg er alt for glad for og afhængig af moderne teknologi og en høj mental puls i hverdagen til for alvor at ønske mig tilbage i tiden. Men jeg har bemærket en tendens til, at jeg oftere og oftere nyder at stikke en tur ind i fortiden for at finde lidt ro. Og det er her problemet fra indledningen risikerer at opstå. For min fortid er i Holstebro, hvor jeg har rigtig mange historier og minder fra, som jeg gerne dyrker. Og jeg har al mulig forståelse for, at det for en eksil-sønderjyde kan være belastende. Også selv om hun er langt bedre til at interessere sig for mine tilbageblik, end jeg er til at vise selv påtaget interesse for hendes fortællinger fra grænselandet. I dagens avis kan du læse om Esben Gravgaard, som om nogen kender til at dvæle lidt ved fortiden for at forstå, hvem vi er i dag. Han kan alle historierne om dengang. Og han kan formidle dem, så man ikke behøver en påtaget interesse. Jeg blev ramt af hans kommentar om, at byen har ændret sig med en anden befolkningssammensætning, der ikke har den samme stedbundne følelse som tidligere. Jeg håber ikke, at han har ret. For det sker ganske ofte her i avisen, at jeg forfalder til nostalgi. Jeg er sikker på, at mine læsere også har en solid lokalhistorisk viden - og også sætter pris på et tilbageblik i ny og næ. Men udgivelsen her kommer vidt omkring. Og på nogle områder er der mentalt lige så langt fra Holstebro til Lemvig, som der er fra Nordvestjylland til grænsen. Kender man overhovedet Karoline i Thyborøn eller i Struer - eller i Holstebro, hvis man er under 40?