Annonce
Gear

Vi tester: Her er en CVT-gearkasse, du godt kan leve med

Et nydeligt design og en kraftig elmotor gør Toyota Corolla hybrid med 180 hk til en ganske sportslig bil. Foto: Jens Høy
Toyota Corolla fås med to forskellige benzinmotorer med hybrid. Den kraftigste er hurtig og stort set til at holde ud at lytte til dagen lang.
Annonce

Det er med CVT-gear som med leverpostej. Enten kan du lide det, eller også kan du ikke. For de knap så bilnørdede er det på sin plads at repetere, at CVT betyder continuously variable transmission. Det kan oversættes til en ''uendeligt variabel gearkasse''.

I praksis betyder CVT, at din højre fod på speederen bestemmer, hvor mange omdrejninger motoren arbejder med. CVT lyder som en god løsning på en automatgearkasse, men vi er mange, der ikke bryder os om CVT, ganske enkelt fordi det giver et uharmonisk støjbillede af en motor, der går unaturligt mange omdrejninger, når du accelererer mere end helt blødt.

Hos Toyota har man i bilgeneration efter bilgeneration forfinet systemet, og i Corolla med 2,0-liters motor er det til at leve med.

Årsagen skal findes i, at bilens elmotor (109 hk) er så tilpas kraftig, at man i stedet for benzinmotoren med højre fod i mange situationer kan nøjes med elektrisk drift andet end de første få meter, som det ellers typisk er brugbart i en hybridbil.

I Corolla med 2,0-liters motor er benzinmotoren samtidig så kraftig, at omdrejningerne ved normale accelerationer stort set ikke høres. Det er godt nyt for os CVT-skeptikere.

Samtidig er modellen, som det er tilfældet med lillebror, ganske let at køre økonomisk, hvis man vel at mærke holder sig fra motorvejen, hvor man ikke har gavn af hybridteknikken.

Hvis man synes, at en 2,0-liters motor er i overkanten, findes Corolla også med 1,8-liters benzinmotor og et batteri på 72 hk. Her må du forvente noget mere CVT-lyd, men bilen er til gengæld billigere. Faktisk hele 45.000 kroner, for testbilen med H3-udstyr løber op i 322.990 kroner.

TOYOTA COROLLA 2,0 180 HK HYBRID H3 AUT.

Pris: 322.990 kroner.

Forbrug: 20,4 km/l.

CO2 pr. km: 110 g.

Hk: 180.

Nm: 190.

0-100 km/t.: 7,9 sekunder.

Topfart: 180 km/t.

Anhængervægt: 750 kg.

L/B/H: 437/179/144 cm.

Næsten en GTI

Med 180 hk i testbilens femdørs Corolla er der masser af power. Bilen er næsten en GTI, men opfører sig ganske civiliseret. Autopiloten virker rigtig godt i de nye Toyota-modeller, men helt uforståeligt kan farten kun indstilles i plusminus fem kilometer i timen.

Hvis du vil køre for eksempel 54 kilometer i timen i byen på det digitale speedometer, skal du med speederen ramme 54 kilometer i timen og så trykke '' set''. Stort set alle andre biler med adaptiv fartpilot har en knap, hvor farten kan reguleres op og ned i et interval på fem og en kilometer i timen.

En anden irriterende svipser er bilens bakkamera. Skærmen er stor og tydelig, men skal du have p-sensor, der bipper, når du er tæt på ved en parkering, skal du vælge en Corolla T4 eller H4 i udstyrsniveau.

Småt med pladsen

Sensorerne kan dog eftermonteres, men det løber samlet op i 8785 kroner for foran og bagpå, oplyser Toyota Danmark.

Langt de fleste kunder til en Corolla vil vælge stationcar-versionen, der byder på langt mere rummelighed end denne femdørs, hvor bagsædet udelukkende er til brug i ny og næ. Her er ikke meget plads, men heller ikke bagagerummet yder størrelsen på bilen retfærdighed.

Bagagerummet har nemlig en meget høj bund, idet der skal være plads til bilens normale 12V-batteri her. Målt i liter er pladsen blot 313 liter, hvilket er 50 mindre end normalt i Corolla, men bruger man blot bilen i en husstand med to personer, burde det ikke være noget problem, for man kan så blot smide bagagen på bagsædet.

Og ja, vi mangler fortsat Apple Carplay i Corolla, men nu bliver det snart lanceret i den faceliftede CH-R, der også kommer med den kraftige hybridmotor, så mon ikke det snart dukker op i Corolla også.

Ulempen ved denne variant er en merpris på 45.000 kr. og et meget lille bagagerum. Foto: Jens Høy

Konklusion

Den kraftige hybridbil er på flere måder et spændende bekendtskab, for den er både kvik og økonomisk, og den store gevinst er, at hybriddelen virker mere harmonisk end i den lille version.

Man skal dog betale en væsentlig merpris, og bagagerummet er virkelig begrænset, fordi det ekstra store batteri fylder godt op. I sidste ende er det et økonomisk spørgsmål.

Interiøret er solidt og overskueligt, men vi mangler stadigvæk Apple Carplay. Foto: Jens Høy
Det er ganske let at køre op mod 20 km/l i byen og ved landevejskørsel. Foto: Jens Høy
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Mit billede af Trekanten er blevet mere nuanceret, efter at jeg er flyttet derfra

Da vi forleden skrev om et problem med dagplejere, der var utrygge over at færdes i boligområdet Trekanten i Holstebro, medførte det en strøm af kommentarer fra beboere i området. De tager afstand fra, at der skulle være problemer og fortæller, at de på ingen måde er utrygge. Flere peger på, at det måtte bunde i manglende viden, hvis folk er bange for at færdes i området. Den sang har vi hørt mange gange, og jeg har til dels selv sunget med på den. Også på lederpladsen i denne avis. Jeg har boet i Trekanten i ret mange år - på fire forskellige adresser - så jeg bilder mig ind, at jeg ved et og andet om, hvordan det er at bo og færdes i området. Godt nok er det snart 11 år siden, jeg flyttede derfra, men jeg tillader mig alligevel at tro, at mine erfaringer tæller. Sjovt nok er mit billede af området blevet mere nuanceret, efter at jeg er flyttet derfra. Da jeg boede i Trekanten, havde jeg også svært ved at forstå, hvad man skulle være utryg over. Jovist, der var måske nok nogle flokke af halvstore drenge, som gav de forbipasserende en flabet kommentar eller to med på vejen. Der var de småskumle typer, som mere eller mindre åbenlyst solgte hash bag vaskeriet. Der var de gamle sprittere med klirrende plastikposer fra "Jørgens Super", som skældte ud på de fleste. Og så var der den evindelige larm fra de ulovlige knallerter - min egen inklusive, da jeg havde alderen til den slags. Men det var jo alt sammen bare noget, der var der. Som en baggrundsstøj eller en del af symfonien. Og de negative elementer var jo ikke over det hele - eller hele tiden. Det var som de smadrede flasker efter weekendens fester. Noget midlertidigt rod som man ind imellem skulle styre lidt udenom. I dag forstår jeg godt, at folk kan være utrygge. For selv om Trekanten i denne uge kom væk fra ministeriets liste over udsatte boligområder, så er det et område, hvor kriminaliteten og ledigheden er højere, mens uddannelsesniveauet og gennemsnitsindkomsten er lavere, end det vi ser i resten af byen. Der er en - på alle måder - mere broget befolkningssammensætning og derfor større sandsynlighed for at støde på noget ukendt. Og det er som bekendt det ukendte, der gør folk bange. I det konkrete tilfælde, vi skrev om, var det ikke noget ukendt, der gjorde dagplejerne utrygge. Det var noget ret håndgribeligt. Nemlig stenkastende lømler og narkohandel. Den slags kan man også finde andre steder, men det er ikke overraskende, at det findes i et område som Trekanten. Af de mere end 3000 beboere i området er det nogle få, som ødelægger freden og områdets image for flertallet. Freden kan man ret let genoprette med en indsats fra politiet, sociale myndigheder og boligselskaberne. Det er straks være med områdets image. At komme væk fra ministeriets sorte liste er en god start. Derfor er det også en af årets mest positive nyheder i denne avis. For kommunen, som slipper for en række administrative krumspring, men allermest for beboerne i området. Selv om Trekanten i ministeriets forstand ikke længere er "et udsat boligområde", er det stadig det mest udsatte område i Nordvestjylland. Og derfor er det måske nok tid til at fejre udviklingen, men ikke tid til at hvile på laurbærrene. Der er stadig lang vej, før området matcher resten af landsdelens befolkningssammensætning. Det kommer næppe nogensinde til at ske. Men det behøver det nu heller ikke. Det ville faktisk være ærgerligt. For historien om Trekanten er også historien om kultur, sammenhold, stolthed og lokalpatriotisme. Der skal bare så uendelig lidt stenkast, hærværk og narko til at overskygge det.