Lemvig

Video: Se med, når storkeungen spiller død for at blive ringmærket

Hans Skov kan uden problemer tage fat i ungen, der spiller død. Foto: Benny Gade

Bækmarksbro: For første gang i 38 år blev der i dag ringmærket en storkeunge i Lemvig Kommune. Det var formanden for Dansk Ornitologisk Forenings storkegruppe Hans Skov, der klarede ringmærkningen - og det var i øvrigt også ham, der i 1981 kravlede op på taget af Vasegården i Lemvig, da der sidste gang blev ringmærket storkeunger i kommunen. Derfor var det en spændt Hans Skov, der onsdag ved middagstid gjorde klar til at blive løftet op med den lift, som Nees Totalentreprise velvilligt havde lånt ud til formålet. - Ungen ved godt, der foregår noget, for den har hørt os og kigget ud over kanten et par gange, sagde Hans Skov, mens han skæver op til reden, der står på toppen af en pæl flere meter oppe i luften.

Nummeret 1E34 står præget på den aluminiumsring, som ungen får om benet. Foto: Benny Gade

Alt roligt

Da først liften strøg i luften og afslører den enlige unge i reden, syner alt sammen roligt, mens arbejdet står på. - Storkeunger, der er under seks uger gamle, har en evne til at spille død, forklarede Hans Skov, mens han roligt rakte ind over reden for at tage fat i ungen, der ligger livløs i bunden af reden.

Et par plirrende øje afslører dog, at den er spillevende og bevidst om, at der foregår noget usædvanligt. Hans Skov drejer forsigtigt dreje et ben ud under fuglen, hvorefter en aluminiumsring bliver klemt fast om benet. Ringen bærer nummeret 1E34, der identificerer ungen, hvis den senere dukker op i Danmark eller i udlandet. Det var i øvrigt den sjette storkeunge fordelt på de tre, danske reder, som Hans Skov ringmærker i år. Flere af de øvrige storkeunger i Danmark er allerede så gamle, at de har forladt reden, men storkeparret i Bækmarksbro ankom sent. Derfor forventer han, at den nuværende unge vil opholde sig i reden i tre-fire uger endnu, inden den for alvor strækker vingerne for at flyve ud i verden.

Uden voksne

I øvrigt opdagede de voksne fugle aldrig, hvad der foregik. De var nemlig slet ikke til stede, men var fløjet ud for at skaffe føde. - De opdager aldrig, hvad der er sket, siger Hans Skov. Inden liften igen går retur mod jorden, er der dog to ting, der skal klares. Hans Skov tager en prøve af en fjer, der fortsat rummer en lille smule blod i sig. Den bliver nu sendt til DNA-analyse på et laboratorium i Tyskland for at få fastslået, om ungen er en han eller en hun. Og så er der lige den sidste opgave, som Hans Skov er lige ved at glemme. - Nå ja - jeg må hellere løfte den op, så de kan se den ordentligt nede fra vejen, siger han med tanke på den snes tilskuere, der følger arbejdet fra vejen. Og så løfter han hurtigt ungen op fra reden, og man kan næsten høre et lille forundringsudbrud fra tilskuerne. Ungen flakser samtidigt let, men da den sekundet efter bliver lagt tilbage i reden, falder den straks til ro og spiller igen død. Og som Hans Skov efterfølgende sige: - Det er en lille opgave, der tager 10 minutter. Når forældrene kommer tilbage, vil de fodre ungen, og så vil alt være som før.

Ungen spiller død, mens arbejdet står på. Foto: Benny Gade
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Læserbrev

Ulv eller hybrid? Ulv og hund har fælles gener

Debat: I forbindelse med ankesagen mod Mourits Troldtoft som er dømt i byretten for at skyde en fredet ulv i 2018, fremsætter forsvaret påstand om at det ikke var en ulv der blev skudt, men en ulvehybrid. Mange ulvemodstandere påstår, at de danske ulve ikke er ”rene” ulve, men hybrider, altså en blanding mellem ulv og hund. Formålet med denne påstand er formodentligt, håbet om at få fjernet de danske ulve. Afkommet fra en parring mellem en ulv og en hund vil være en hybrid med statistisk 50% hundegener og 50% ulvegener i genomet (Den samlede genetiske information i kromosomerne). Disse individer kaldes F1 hybrider. Hvis en F1 hybrid får afkom med en ulv, vil afkommet statistisk indeholde 75% ulvegener og 25% hundegener i genomet. Disse kaldes F2 hybrider. Der findes ikke nogen fast definition for, hvor stor en del af genomet i en blanding af hund og ulv skal bestå af hundegener, før der er tale om en hybrid. Når det understreges, at det er ”statistisk”, skyldes det, at de to dyr for det første er så nært beslægtede, at de deler størstedelen af genomet og det derfor er en meget lille del af genomet, der er specifikt for hhv ulv og hund. For det andet, at begge dyr med jævne mellemrum gennem deres fælles historie har byttet gener og for det tredje, at hvert æg og sædcelle bærer en unik kombination af halvdelen af moders - respektive faders – gener og at der i den proces opstår en vis ujævnhed i fordelingen af de typespecifike DNA-sekvenser. Desuden er tæmning af ulv til tamhund sket i flere, uafhængige civilisationer gennem 15.000 – 35.000 år og gennem udvælgelse (senere raceavl) er det forskellige egenskaber ved ulven/hunden, der har været foretrukket.