Holstebro

Vil hjælpe flere voksne i gang med uddannelse

- En af metoderne til at nå målet er at koble en mentor på ansatte og ledige, så den enkelte følges hele vejen - altså fra den første tanke om uddannelse og vejledning, og indtil de står med et uddannelsesbevis i hånden, siger Lars Bylow Frandsen, chefkonsulent og projektleder for "Vejen til erhvervsfaglig uddannelse og vækst", som har modtaget 20 milllioner kroner i støtte fra EU. Foto: UCH
Erhvervsskoler og VUC'er går sammen om en ekstra håndsrækning til små og mellemstore virksomheder, der har svært ved at skaffe kvalificeret arbejdskraft.
Annonce

Holstebro: En forudsætning for vækst ude i de små og mellemstore nordvestjyske virksomheder er, at de kan tiltrække kvalificeret arbejdskraft - og nok af den.

Og netop den udfordring forventes at blive mindre med etableringen af Kompetencepartner MidtVest (KPMV), et nyt forpligtende samarbejde mellem syv erhvervsrettede skoler i Midt- og Vestjylland og fire nordjyske erhvervsskoler. Her fra området deltager Uddannelsescenter Holstebro og VUC Holstebro-Lemvig-Struer.

Sammen har de udviklet projektet "Vejen til erhvervsfaglig uddannelse og vækst", ansøgt om EU-midler og fået 20 millioner kroner til formålet. Pengene rækker til at uddanne 450 personer over 25 år, ufaglærte der allerede er i arbejde - eller er ledige.

- Vores budskab er, at det er en rigtig god løsning for alle parter. Det understøtter vækstpotentialet i virksomheden, men giver også et personligt løft til den enkelte medarbejder, siger Lars Bylow Frandsen, chefkonsulent og projektleder for Vejen til erhvervsfaglig uddannelse og vækst.

Ekstremt håndholdt

Hvordan adskiller det nye projekt sig fra eksisterende uddannelsesmuligheder for voksne?

- Det er ekstremt håndholdt. Håndholdt på den måde, at vi tager ud og snakker med rigtig mange virksomheder for at præsentere og motivere til, at deres ansatte bliver løftet fra ufaglærte til faglærte. Men også håndholdt på den måde, at de personer, der måtte træde ind i projektet, får individuel vejledning, kompetancevurdering og merit, ligesom vi bruger energi på at sætte os ned sammen, mens de er under uddannelse for at få en snak om, hvordan det går, og om skolen kan hjælpe med noget. Det gør vi for hele tiden at motivere og undgå frafald, forklarer Lars Bylow Frandsen, chefkonsulent og projektleder for Vejen til erhvervsfaglig uddannelse og vækst.

Projektet har start i november 2019 og slutter i september 2022. I den periode bliver 2.000 små- og mellemstore virksomheder i de to regioner besøgt af uddannelseskonsulenter, som vil hjælpe med at afdække virksomhedernes kompetencebehov. Der gennemføres også individuel vejledning af 2.700 ansatte og ledige med henblik på at matche kompetencebehov og uddannelsesmuligheder.

- Vi er otte erhvervsskoler og flere VUC’er, der helt konkret skal løfte opgaven med den forberedende undervisning, så vi dækker alle erhvervsuddannelser som fralært, herunder uddannelser inden for handel og kontor, transport og bygge og anlæg, siger Lars Bylow Frandsen.

For den voksne afhænger økonomien under forløbet af en række forhold. Er man i job, udbetaler arbejdspladsen elevløn, og virksomheden vil modtage lønrefusion i skoleperioder. Er man ledig, er det behovet for praktik under uddannelsen, der afgør, om man enten kan opnå elevløn eller søge SU. Det er erhvervsskolen, der ud fra en samlet vurdering af den voksnes kompetencer afgør, hvad euv-forløbet (erhvervsuddannelse for voksne) skal bestå af.

Projektet medfinansieres af Den Europæiske Socialfond og de decentrale erhvervsfremmemidler.

Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Leder For abonnenter

Det er med at komme i gang

I både Holstebro og Lemvig kommuner har sundhedshuse været en vigtig del af dagsordenen de seneste år, ikke mindst fordi sygehuset i Gødstrup ligger langt væk, og der skal være nære sundhedstilbud. Samtidig gør situationen omkring de praktiserende læger det nødvendigt, at der nytænkes. Den tid er forbi, hvor der sidder en enkelt læge i en enkelt praksis. Ja, det går så længe, de nuværende læger fortsætter. Men når de stopper, kan de umuligt skille sig af med deres praksis, fordi ingen nye læger vil sidde alene. Derfor er det en god idé med et godt fagligt klima med flere praktiserende læger og gerne i et miljø, hvor der er mange andre sundhedsfaglige ekspertiser. Det har været naturligt at diskutere disse ting i Holstebro og Lemvig, fordi man enten har et forhenværende eller snart får et forhenværende sygehus, og man derfor i forvejen har en dialog med regionen omkring disse ting. Struer Kommune er vel mest sammenlignelig med Lemvig, når vi taler kommunestørrelse, og som vi har kunnet læse i aviserne i sidste uge, så er der også her akutte udfordringer med at få besat lægepraksis. I søndagsavisen blev regionen spurgt til udfordringen, og her var opfordringen, at man i Struer snarest får sat sig sammen, så man netop kan skabe sådan et sundhedshus med flerlægepraksis, så man får skabt det miljø, der skal til, for at man bevarer de sundhedsfaglige tilbud i byen. OK, der er ikke så langt til Holstebro fra Struer, som der er fra Lemvig. Men alligevel er det vigtigt for købstaden, at man bevarer disse tilbud "hjemme". Derfor må kommunen hurtigst muligt tage initiativ til at følge opfordringen fra regionen. Få de praktiserende læger og regionen engageret i at finde sådan et sted, hvor der kan skabes et sundhedscenter, og få diskuteret, hvad der kan være i det af kommunale, regionale og private initiativer. Og det er med at komme i gang. Erfaringen viser, at det tager rigtig lang tid både at finde samarbejdet, indholdet, men så sandelig også en finansiering, hvor det kræver store investeringer på flere års budgetter, før man har et økonomisk grundlag. Og så skal regionen også overbevises om, at der skal findes penge. Det tager også tid.