Læserbrev

Vindmøller. Mareridt for to minkavlere

Debat: Bidsår, skrig, stress og aggressiv adfærd på to minkfarme vil være en realitet, hvis 7 vindmøller bliver opsat i det såkaldte vindmølleprojekt Energiparken ved St. Soels på grænsen mellem Holstebro og Herning Kommuner mere præcist på Aulum egnen. Det er et fælles kommunalt vindmølleprojekt, idet 4 af vindmøllerne placeres i Holstebro Kommune og 3 i Herning Kommune.

Ejerne af de to minkfarme vil opleve deres livs mareridt og konstatere, at deres livsværk synker i grus, når møllerne sættes i drift.

Jeg skriver og taler af bitter erfaring, idet mit livsværk blev knust efter, at 4 vindmøller i 2013 blev opsat få hundrede meter fra min minkfarm i Herning Kommune. Vindmøllernes lavfrekvente lyde, anden støj og skyggevirkninger ødelagde minkenes fredelige og trygge liv. I 5 år kæmpede jeg en forgæves kamp. De pinsler både mine mink og jeg gennemgik, ønsker jeg ikke, at andre skal opleve.

Al forstand og fornuft bliver sat ud af drift, når vindmølleindustrien sætter dagsordenen og lokale politikere bliver til ukritiske dikkende lammehaler. Sådan har jeg oplevet det hos kommunalbestyrelsen i Herning, hvor køen ved håndvasken var og er alenlang. Nu må vi se om farven på diverse beskidte hænder mister kulør, når en kommende retssag iværksættes.

Jeg kan have et stille håb om, at politikerne i kommunalbestyrelsen i Holstebro har anderledes format og respekt for dyr og mennesker. Det får vi svar på tirsdag 17. september, når kommunens bestyrelse mødes og blandt andet skal diskutere Energiparken ved St. Soels.

Jeg går ud fra som givet, at politikerne i teknik- og miljøudvalget ved selvsyn har besigtiget de fysiske rammer på de to minkfarme. En af møllerne placeres 150 meter fra den ene minkfarm mens den anden minkfarm får en mølle 300 meter fra farmen. Hos mig var der 386 meter til den nærmeste mølle!

Jeg formoder i øvrigt, at den lokale afdeling af Dansk Pelsdyravlerforening er helt fremme i skoene i forbindelse med dette vindmølleprojekt, der i den grad handler om dyrevelfærd og vindmølleindustriens totale mangel på ansvarlighed og respekt for mennesker og dyr!

Annonce
- Det handler om dyrevelfærd og vindmølleindustriens totale mangel på ansvarlighed og respekt for mennesker og dyr, mener minkavler Kaj Bank Olesen. Privatfoto
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Jeg vil også parkere helt henne ved døren

Jeg fik en lidt dum start på denne uge. Nogle af jer kender det helt sikkert. Min ellers så trofaste bil brokkede sig og kaldte med røde lamper på hjælp fra en kyndig hånd. Det kostede to dage på værkstedet og det besvær, som nu engang følger med den slags. Hver gang det sker, bliver jeg endnu mere opmærksom på, hvor afhængig jeg egentlig er af min bil. Den følelse er jeg næppe alene om i det nordvestjyske. Jovist, der går både tog og bus fra min bopæl til min arbejdsplads, men dagens mange gøremål bliver nu alligevel nemmere, hvis man selv bestemmer afgangstid og endestation. Privatbilen er unægtelig lige så svær at undvære, som den i disse klimaoplyste tider er udskældt. Og selv når den ikke er uundværlig, øger den komfort og bekvemmelighed i så høj grad, at det ligefrem bidrager til livsglæden. Tænk bare på fornøjelsen ved at kunne fragte sig i tørvejr hele vejen til destinationen. Og den ekstra glæden, hvis man ovenikøbet er heldig at finde en parkeringsplads lige ved døren. Det er da lykken, er det ikke? Jeg har tidligere underholdt med, hvordan jeg som grøn redaktør på denne avis fik ørerne i maskinen, da jeg i 2007 skrev en leder om parkeringssituationen i Holstebro. På avisens vegne talte jeg for, at der var rigeligt med parkeringspladser i byen, og at klager over manglende plads blot var et udtryk for, at bilisterne var forvente og ønskede at parkere helt henne ved døren. Og helst også med plads til traileren. Det er en holdning, som jeg gerne stod - og stadig står - på mål for, men alligevel måtte jeg nogle dage senere se min chef, daværende chefredaktør Erik Møller, skrive en leder om parkering med modsat fortegn. Han skrev om de udfordringer, som følger med, når der er rift om parkeringspladserne midt i byen. Unægtelig en anden tilgang til emnet og i reglen en irettesættelse. Min forgænger var nemlig yderst bevidst om, hvilken pris det koster byens handlende, hvis ikke kundernes magelighed imødekommes. Og jeg er helt enig med ham. Dårlige parkeringsmuligheder koster omsætning. Kunderne kører hellere et andet sted hen frem for at risikere kø og manglende plads. Men det ændrer ikke på, at vi rent faktisk er ret godt hjulpet på den front i Holstebro - og i hele Nordvestjylland for den sags skyld. Betalingsparkeringen er endnu ikke nået til vores område, og jeg har kun sjældent været ude for at måtte lede i længere tid efter en plads. Hvis jeg vel at mærke er indstillet på et gå det sidste stykke. Og det med at gå lidt længere kan meget vel blive fremtiden i Holstebro, hvis man skal tro på de forslag til en helhedsplan for Holstebros bymidte, som i denne uge blev fremlagt. Både vinderforslaget og de øvrige forslag gør op med års lappeløsninger og giver et bud på, hvordan midtbyen bør udvikles, hvis man skal gøre den attraktiv i fremtiden. Det betyder blandt andet, at mange parkeringspladser skal inddrages til bebyggelse og grønne områder. Bilerne skal - om ikke ud af byen - så ud af centrum. Det vækker helt sikkert glæde hos mange, men mon ikke det også giver anledning til bekymring her og der. Helhedsplanen for midtbyen rækker så langt ind i fremtiden, at ingen med rette kan påstå at kende behovet for privatbiler. Måske er de til den tid erstattet af moderne løsninger, som vi end ikke kan tænke os til lige nu. Så jeg er optimist. Også selv om jeg er lige så magelig og glad for min bil som enhver anden. I slutningen af 1800-tallet havde verdens storbyer udsigt til at drukne i hestemøg i takt med udviklingen. Det ændrede opfindelsen af bilen som bekendt. Så mon ikke også udviklingen sikrer, at vi kan klare os med lidt færre af de helt nære parkeringspladser i fremtiden. Alternativt kan vi jo blive tvunget ud af mageligheden.