Annonce
Navne

Virksomheden Minkpapir i Borbjerg ansætter servicetekniker op til højsæsonen for pelsning

Anders G. Ringgard er både uddannet bilmekaniker og maskinmester. Han er nu klar til at hjælpe minkavlere med deres pelsningsudstyr. PR-foto
Minkpapir, som producerer udstyr til minkbranchen, styrker serviceorganisationen med ansættelsen af en ny servicetekniker.
Annonce

Borbjerg: Anders G. Ringgaard, 28 år, er tiltrådt som servicetekniker hos Minkpapir A/S i Borbjerg ved Holstebro. Hans opgave bliver at servicere pelsningsudstyr hos danske minkavlere og pelserier.

Anders G. Ringgaard kommer fra et job hos YWAM, hvor han var udsendt som maskinmester på et hospitalsskib, der hjælper befolkningen i isolerede områder i New Guinea. YWAM, der står for Youth With A Mission, er en frivillig organisation, som arbejder med unge mennesker over hele verden.

Anders, der bor i Holstebro, er uddannet maskinmester i 2017 på Aarhus Maskinmesterskole. Forinden blev han udlært som mekaniker Thybo Biler i Holstebro.

Som servicetekniker er Anders ansat til at udføre servicetekniske opgaver på pelsningsudstyr fra Minkpapir, herunder service, forebyggende vedligehold og opdateringer af udstyret.

Klar til højsæsonen

- Vi er glade for at byde Anders velkommen netop nu, hvor højsæsonen for pelsning af mink står for døren. Han har en god baggrund, fordi han kan sit mekaniske håndværk og har en god forståelse for den kompleksitet, som moderne industriautomatik og pelsningsudstyr har, lyder det i en pressemeddelelse fra Rasmus Holm Madsen, servicechef hos Minkpapir A/S.

Minkpapir er en førende leverandør af pelsningsudstyr med tilbehør til minkavlere og pelserier over hele verden. Udstyret produceres på fabrikken i Borbjerg. Virksomheden blev startet i 1987 og ejes af Kilsmark A/S, som har C.W. Obel, WWC og adm. direktør Rudi Pedersen i ejerkredsen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
112

Videoovervågning skal fælde tøjtyve

Annonce
Danmark For abonnenter

Johns kæbe var blød som bølgepap efter strålebehandlinger: - Den ville smuldre væk uden tandbehandlinger

Annonce
Leder For abonnenter

'Datainformeret' er måske nok et DJØF-ord - men det er godt

I gårsdagens avis kunne man læse ordet "datainformeret". Det har om noget en klang af DJØF og offentlig forvaltning over sig. Det stod da også at læse i et citat fra en offentligt ansat leder. Skoleleder Ole Priess brugte ordet, da han skulle forholde sig til en rapport om skolernes evne til at løfte eleverne på det faglige område. Men selv om ordet måske ikke er det mest sexede i forrådet, var det både velvalgt og relevant i sammenhængen. Tænketanken CEPOS har netop offentliggjort den årlige rangliste over skolernes effekt. Den siger noget om, hvor gode skolerne er til at få karaktermæssige resultater ud af børnene ved afgangsprøven i forhold til de forventninger, man kunne have til børnene ud fra deres baggrund. Og i den opgørelse er Ole Priess' skole, Rolf Krake Skolen i Holstebro, endt langt nede på listen. Som kommunens dårligste og på en plads som nummer 1145 ud af 1415 skoler på landsplan. Det er et alvorligt tegn på, at der er udfordringer på skolen. Og det er her, det fine ord kommer ind i billedet. Skolelederen kan ikke ignorere undersøgelsen, men han kan heller ikke stille sig op offentligt og give den ret i, at hans skole er elendig til at få stoppet viden ind i hovedet på børnene. Derfor svarer han, som han gør: " … i stedet for at været datastyret og have som mit mål, at skolen skal have den højeste undervisningseffekt, så handler det for om mig om at være datainformeret, forstået på den måde, at undervisningseffekten er ét blandt flere parametre, vi skal være opmærksomme på," siger han. Og det rammer hovedet på sømmet. Skolen bliver målt og vejet på mange måder. Der er nationale test, CEPOS-undersøgelsen, trivselsundersøgelser og karaktergennemsnit. Alt sammen noget, man kan stirre sig blind på og miste helheden, hvis man målrettet jagter et resultat. Men de er alle indikatorer, som ikke må ignoreres. Man skal ikke se en elendig placering i denne undersøgelse som et facit, men som et tegn på, at noget langt fra er optimalt. Og så handle derefter. Hvis resultatet kan (bort) forklares, kan man også gøre noget for at forbedre det.