Læserbrev

Uddannelse. Rejs ud og lær

Annonce
Leder For abonnenter

Kuk i den kommunale økonomi

I løbet af den kommende måneds tid vil byrådspolitikerne i alle de tre nordvestjyske kommuner træffe en lang række beslutninger, som vil få afgørende indflydelse på din hverdag, når der skal lægges budgetter for den kommunale husholdning i 2020 og frem til 2023. I Struer sker det, når byrådet i løbet af de kommende par dage er samlet til et budgetseminar, hvor de kommer til at bokse med regneark og budgetter for alt det, der har indflydelse på din hverdag. Det er alt fra hullerne i fortovet til plejen af dine børn eller dine forældre. Udgifter til skoler og driften af kulturinstitutioner, investeringer og anlægsudgifter, hvis der skulle være ønsker om for eksempel nye omklædningsrum i den lokale boldklub. Det kan derfor virke en smule paradoksalt, at den kollektive opmærksomhed i langt højere grad er rettet mod landsdækkende temaer som for eksempel formandsskiftet i Venstre. Det er byrådspolitikerne, du skal henvende dig til, hvis det er forhold i din hverdag, det gælder. Det helt store spørgsmål er så, om de har mulighed for at indfri dine ønsker. Nationalbankens direktør, Lars Rohde, udtalte i går, at den danske økonomi er både robust og inde i et historisk opsving. Samfundsøkonomien kører på skinner med lav rente, kun ganske få arbejdsløse og lav inflation, så du får mere og mere for pengene. I den kommunale økonomi ser det bare anderledes dystert ud for byrådspolitikerne i både Struer og Holstebro. Dybøl Mølle maler ikke helt, som den skal, når det gælder fordelingen af de kollektive goder og bidragene til fællesskabet, og kommunerne kæmper for at få enderne til at nå sammen. I Holstebro har det medført, at der nu er fremsat konkrete forslag om en skattestigning på 0,3 procent. I Struer vil borgmester Niels Viggo Lynghøj (S) ikke afvise tanken om at bevæge sig i samme retning. Udgangspunkt må dog stadigvæk være, at politikerne sikrer sig, at borgerne kan føle sig trygge ved de kommunal velfærdsydelser uden at skulle dreje skatteskruen yderligere i bund.

Læserbrev

Ulv eller hybrid? Ulv og hund har fælles gener

Debat: I forbindelse med ankesagen mod Mourits Troldtoft som er dømt i byretten for at skyde en fredet ulv i 2018, fremsætter forsvaret påstand om at det ikke var en ulv der blev skudt, men en ulvehybrid. Mange ulvemodstandere påstår, at de danske ulve ikke er ”rene” ulve, men hybrider, altså en blanding mellem ulv og hund. Formålet med denne påstand er formodentligt, håbet om at få fjernet de danske ulve. Afkommet fra en parring mellem en ulv og en hund vil være en hybrid med statistisk 50% hundegener og 50% ulvegener i genomet (Den samlede genetiske information i kromosomerne). Disse individer kaldes F1 hybrider. Hvis en F1 hybrid får afkom med en ulv, vil afkommet statistisk indeholde 75% ulvegener og 25% hundegener i genomet. Disse kaldes F2 hybrider. Der findes ikke nogen fast definition for, hvor stor en del af genomet i en blanding af hund og ulv skal bestå af hundegener, før der er tale om en hybrid. Når det understreges, at det er ”statistisk”, skyldes det, at de to dyr for det første er så nært beslægtede, at de deler størstedelen af genomet og det derfor er en meget lille del af genomet, der er specifikt for hhv ulv og hund. For det andet, at begge dyr med jævne mellemrum gennem deres fælles historie har byttet gener og for det tredje, at hvert æg og sædcelle bærer en unik kombination af halvdelen af moders - respektive faders – gener og at der i den proces opstår en vis ujævnhed i fordelingen af de typespecifike DNA-sekvenser. Desuden er tæmning af ulv til tamhund sket i flere, uafhængige civilisationer gennem 15.000 – 35.000 år og gennem udvælgelse (senere raceavl) er det forskellige egenskaber ved ulven/hunden, der har været foretrukket.

Annonce
Læserbrev

Trivsel. En kur der dur

Annonce
Leder For abonnenter

Flere skal knaldes, hvis mobilen skal blive i lommen

En stramning af færdselsloven betyder, at du nu får et klip i kørekortet, hvis politiet tager dig i at anvende din telefon under kørslen. Tidligere gav den slags blot en bøde, men nu er der altså udsigt til en potentiel mere vidtgående straf for at være uopmærksom i trafikken. Det store spørgsmål er så, om den stramning fører til mindre mobil-brug og dermed færre distraktioner af trafikanterne - og færre ulykker. Risikoen for at blive afsløret af politiet i at bryde reglerne er - selv i denne uge, hvor færdselspolitiet har ekstra fokus på netop den lovovertrædelse - relativt lille. En stramning - og klip i kortet - er dog det bedste middel mod det farlige mobilbrug, så det er ganske fornuftigt, at konsekvensen for dem, der bliver afsløret, nu er større. Men hvis der for alvor skal ændres på danskernes vaner, skal der noget mere til. Hastigheden på de danske veje er de seneste år faldet i takt med udbredelsen af automatisk kontrol. Større risiko for at blive knaldet har ført til pænere kørsel, og det er den medicin, der er behov for, hvis vi skal mobilbrug bag rettet til livs. Eller en holdningsændring. Undersøgelser om trafikanters mobilvaner afslører gang på gang, at vi har ret svært ved at lade telefonen være i trafikken. Og ikke kun i bilerne. Senest viste en undersøgelse fra Rådet for Sikker Trafik og Trygfonden, at seks ud af ti unge bruger mobilen, når de cykler. Det gør de og bilisterne helt åbenlyst. Og kun de færreste kunne finde på at påtale det. Der er derfor behov for en generel holdningsændring, som den vi har set i forbindelse med spirituskørsel. Tidligere var det socialt acceptabelt at køre med en lidt for høj promille. I dag er det helt anderledes. Når end ikke risikoen for at slå sig selv og andre ihjel kan få os til at lade mobilen være, gør risikoen for et klip i kortet måske ikke stor forskel i sig selv. Men det er med til at understrege alvoren i forbrydelsen - og dermed med til at påvirke den generelle holdning.

Læserbrev

Demokrati. For mange er passive tilskuere

Debat: Man kan lidt drilsk sige, at de borgere der ikke er medlem af et politisk parti, har valgt at være ”passiv tilskuer” til vores demokrati. Da de jo kun bidrager med deres kryds, når der afholdes valg til EU-parlament, Folketinget, By- og Regionsråd. Jeg vil naturligvis opfordre flere til at bliver medlem af en af de mange politiske partier der findes i Danmark. Den samme opfordring vil jeg sende til de lokalpolitikere der opstiller på upolitiske lister, fordi de ikke ønsker et partimedlemsskab. ”Demokrati” betyder, folkevælde, eller folkeligt selvstyre. Ordet ”demokratia” en græsk fra ca. 500-før vores tidsregning som betegnelse for en ny organisering af det ”politiske liv”. I Danmark var det som bekendt kong Frederik 7., der i 1849 mere eller mindre frivillig, underskrev Danmarks første demokratiske grundlov. En lov der i starten kun sikrede ca. 15 % af befolkningen en begrænset stemmeret. Det var således kun ustraffede og selvforsørgende mænd over 30 år, der fra starten fik stemmeret til Folketinget. Idet kvinder, forbrydere, fjolser, fattige, fallenter og fremmede ikke havde stemmeret. I 1908 tog Danmark endnu et skridt mod mere ligestilling, da kvinderne fik stemmeret og blev valgbare til kommunale råd. Men det var først ved grundlovsændringen i 1915, kvinder fik ret til at opstille og stemmeret til Rigsdagen. En gang imellem glemmer vi at demokrati ikke er en naturlov, men udelukkende skyldes at danskerne ønsker et samfund, hvor vi drøfter, forhandler og træffer beslutninger. Ved den første grundlovsvedtagelse, fandtes der ingen partier, men i de efterfølgende år begyndte folketingsmedlemmer, med de samme holdninger at danne klubber, hvor de diskuterede ideer og kommende beslutninger. Det Konservative Folkeparti (tidl. Højre) og Venstre (tidl. Det forenede Venstre) opstod som sådanne klubber i Rigsdagen, sammenslutninger af folketings valgte mænd. I starten var disse klubber ikke særlig godt organiseret. Men disse klubber var grundlaget for egentlige politiske partier, der blev dannet fra omkring 1870. Først senere dannede man lokale afdelinger eller vælgerforeninger som de kaldes i dag. Socialdemokratiet blev, i modsætning til Højre og Det forenede Venstre, i 1871 stiftet uden for Rigsdagen, og opbyggede fra starten en stærk partiorganisation. Medlemstallet i de danske partier, toppede i 1960erne, med over en halv million medlemmer. Men siden er medlemstallet været faldende, til de ca. 150.000 medlemmer der i dag er medlem, af de politiske partier. Ærgerlig, da partimedlemmer er fundamentet i vores demokrati. Desuden får partimedlemmer indsigt og indflydelse på den aktuelle politik, i By-, Regionsråd, Folketing og EU-parlament. Personlig har jeg altid følt det er et privilegie at være partimedlem, og være med til at kvalitet sikre det danske demokrati og støtte de valgte politikere. Jeg forstår derfor ikke, hvorfor der er borgere der ikke ønsker at være partimedlem og støtte det parti de sympatiser med. Jeg vil opfordre flere til at blive medlem af en af de mange politiske partier, der findes i Danmark.

Annonce
Læserbrev

Ulvegalskab. Bliver det nødvendigt med selvtægt

Debat: Tiden inde til civil ulydighed og jeg håber inderlig at Troldtoft kan gå fra retten i Viborg som en fri mand. Jeg har mødt mange mennesker, som ser på Troldtoft med beundring. Jeg møder stor set kun mennesker, som mener, at vi skal have et ulvefrit Jylland. Det er ikke let at komme med nye synspunkter i ulvedebatten. Men lad mig alligevel prøve. Jeg har som præst i Norge i 13 år fulgt den rasende ulvedebat. Jeg går ikke af vejen for at sige, at det ligner en religionserstatning. Ulvevenner går med fakkeltog i Oslos gader. Modsat er bønder og jægere i skovområderne op mod Sverige plaget af ulv. Jægerne kan ikke have deres hunde i fred, og mange må køre deres børn i skole pga nærgående ulve. Mange steder opgiver de at have får til at græsse på fjeldet pga ulv. Tilmed tvinges de til staldfodring længe før vinter. Vi skal også bide mærke i, at de i Norge har ulvefrie zoner og afskyder problemulve i stort tal. Jeg har også tænkt at vi heldigvis ikke havde ulv i Danmark efter at den sidste ulv blev skudt og skroget hængt op i Holstebro. Det er derfor med gru jeg ser at vi får flere og flere ulvefamilier på egnen. Det siges at problemulve kan ”tages ud” men det sker ikke pga ulvelobbyen. Gennem slægtsforskningen har jeg fundet at min salig tiptip…oldefar Peder Christensen Lundsbye sammen med flere andre på Herredstinget i 1710 skal give jægeren Anders Clemensen ved Gudum Kloster 4 rigsd. for at have skudt en ulv. Før ulvedebatten startede herhjemme havde jeg tænkt, at det ville være klogt at udlove værdien af en ko til den, der kom med pantet på den første ulv. Måske andre tænker det samme. Ulvelobbyen: Vi har fået tudet ørene fulde af disse ”ulvevenner”. For det første er de ikke saglige. Det er mennesker som har pejlet hele deres eksistens ind på den hjertesag, at vi skal have fritgående ulve her. Mange af disse ”ulveeksperter” har hele deres løn og eksistens bundet op på at forsvare ulven. Jeg er ikke ekspert, men regner med at ”ulveeksperters” løn sammen med udgifter til ulvehegn, som løber op i millioner af kroner. Det er samfundskroner, som vi trænger hårdt til i skolen og i plejesektoren. Ulven er en dræbermaskine som har specialiseret i at jage i flok. Hvis de mangler føde kan de let krænge en ko. Og hvordan skal det gå med landskabspleje i de store områder, som er lagt ud som naturreservater. Det vil blive vanvittig dyrt at forsøge at sikre dem med ulvehegn. Hertil kommer at ulven stresser dyrene. Både inde og ude. – Og hvad med menneskene! Tiden er inde til at satse på civil ulydighed, hvis ikke myndighederne vil lytte til os som bor på landet. Jagtforeningerne farer med gode grunde med lempe. Løsningen må da være, at vi ligesom under krigen opretter nogle hemmelige modstandsgrupper. Fra Bibelen: går vi til Den gode Hyrde, så er det klar tale, at vi skal vogte os for mennesker, som komme til os i ”fåreklæder, men i deres indre er glubske ulve”, mennesker som ser stort på, at snesevis af får ligger skambidte og døende på marken. Mennesker som bruger en utrolig terror for at skræmme folk, som ønsker et ulvefrit Danmark. Vi skal heller ikke glemme, at det er samme Hyrde, der forlader de 99 i den ulvesikrede fold for at drage ud for at frelse det vildfarne får, og når han finder det, vender hjem til folden med stor glæde. Fra Jydske Lov II-35" (dvs. 2. Bog, kap. 35): Ser man på de kloge ord i Jydske Lov (II-35), fremgår det klart, at den, der opføder ulve og bjørne, er ansvarlig for den skade, de forvolder. Men det fremgår også, at de ikke må slippes løs, idet det bestemmes, at "...slipper de løs, og dræber en anden mand dem, da skal han ikke bøde derfor,.."

Leder For abonnenter

Tak for havefesten

18 år blev det til. 18 år med guitarsoloer, fadøl og festglade mennesker. År med solskin og overskud, men til sidst også for mange år med regnvejr og underskud, og nu er det slut med Rock i Holstebro. Det kan man begræde herfra og til al evighed. I sidste ende var det dog publikum som svigtede, og kombinationen af flere år med dårligere regnskaber var mere end en-dags-festivalen kunne klare. Det er altid trist, når noget, der engang var stort, må lukke og slukke. Mange har erindringer og oplevelser bundet op i arrangementet – ja nogle har måske endda mødt deres udkårne på festivalpladsen, til tonerne af nogle landets mest populære kunstnere. For andre har det været en årlig tilbagevendende begivenhed, hvor man mødte alle de mennesker, man ikke lige fik set nok til i en travl hverdag. Det var ikke uden grund, at det blev kaldt Nordvestjyllands største havefest, der dog de sidste år blev mindre og mindre, mens arrangørerne kæmpede en hård kamp for at skabe et økonomisk bæredygtigt projekt, hvor der var en sammenhæng mellem det musikalske ambitionsniveau og publikums interesse. De kommende dage vil det sikkert være mismodet, der fylder mest - og skuffelse over, at det i sidste ende ikke lykkedes at finde en aftale med kreditorerne, så festivalen fik lige en chance mere til for at bevise sin levedygtighed. Men det ændrer ikke på, at Rock i Holstebro i mange år lavede Nordvestjyllands største fest. Der var år, hvor tilskuertallet nåede op over 10.000, og hvor ikke bare gæsterne fik en fed fest; der var også penge at tjene for de frivillige foreninger, der bidrog til, at festivalen kunne afholdes. Det ville naturligvis være lettere, hvis der ikke var konkurrence, og Rock i Holstebro kunne have koncertmarkedet næsten for sig selv. Men der er i dag kommet et langt større udbud af koncerter og arrangementer året rundt, hvilket kun er positivt for det musikelskende publikum. Tilbage er bare at sige tak for festen og kampen. Og hvem ved, måske der af asken fra Rock i Holstebro vokser nye initiativer frem.

Læserbrev

Børnepasning. Der mangler planlægning

Debat: Så skete det, vi efterhånden mange gange har advaret imod ville ske. Opsigelse af kommunale dagplejere. Der er givet påtænkt opsigelse til en dagplejer i Tvis og to i Mejdal. At der opsiges, er på grund af faldende børnetal, og det kan vi jo alle se er reelt nok. For flere år siden, da børnetallet steg markant, havde Holstebro Kommune et problem med at skaffe pladser nok, og dagplejen fik opgaven at ansætte , så Holstebro Kommune kunne opfylde pasningsgarantien. Det lykkedes vi rigtig godt med, modsat mange andre kommuner. Indtil vi havde nok pladser, etablerede man midlertidige pavilloner, og ekstra pladser i flere vuggestuer. De pladser skulle så afvikles, når der var pladser nok, men det har man ikke gjort, man er blevet ved med at indskrive børn, og derfor står dagplejen nu med opsagte dagplejere. Afviklingen af de midlertidige pladser, kunne være gjort helt “smertefri”, hvis man var startet i tide. Det valgte man ikke at gøre, først nu lyder det til, at det begynder at ske nogle steder, men samtidig fornemmer jeg også at nogle er kommet for at blive. I Mejdal har man både en “midlertidig” vuggestue afsnit i skoven og en overbelægning i Kometen, og for mange pladser i dagplejen. Det er simpelthen ikke i orden, at man ikke fra start, har meldt ud at pladserne skulle være permanente!!

Debat

Debat: Aggressioner med støtte fra Trump.

Israel går igen til valg, og det vil være en ulykke for både israelere og palæstinensere, hvis Benjamin Netanyahu vinder. Han ligger selv langt ude på højrefløjen og vil der ud over basere sin regering på religiøse fundamentalister fra det endnu mere ekstreme højre. Der er i bogstaveligt forstand ingen grænser for Netanyahus aggressioner. Han er desuden opmuntret af støtten fra Trump, der sjældent undgår at puste til konflikten. Netanyahu leger som sædvanlig med ilden og har i valgkampen spillet ud med et kynisk stunt. Nu vil han inddrage de israelske bosættelser i Jordan-dalen og på den måde udvide Israels territorier yderligere. Dette brud på Folkeretten og international ret vil bombe fredsprocessen langt tilbage. Lige her og nu til ubodelig skabe for den palæstinensiske befolkning, men også til stor skabe for israelerne selv på bare lidt længere sigt. Palæstina reduceres til en endnu mindre enklave midt i Israels territorium, og palæstinenserne står tilbage som taberne med færre rettigheder. FN advarer mod udviklingen, og Danmark må også på banen med klare meldinger. En to-stats-løsning med sikre grænser og gensidig respekt mellem befolkningsgrupperne er den eneste langtidsholdbare og civiliserede vej at gå. Netanyahu er farlig for israelere, palæstinensere og muligheden for fred.

Leder For abonnenter

Grøn alliance mellem regeringen og Dansk Industri giver håb

På torsdag fremlægger bestyrelsen i foreningen, som arbejder på at få rejst en folkeskov på et lidt over otte hektar stort areal umiddelbart syd for bygrænsen i Struer, et konkret forslag for medlemmerne, når der under en generalforsamling også skal vælges ny formand. Efter cirka halvandet års dødvande, er foreningen med opbakning fra et snævert flertal i byrådet klar til at få realiseret planerne, som blev lanceret af Alternativet i forbindelse med valgkampen op til kommunalvalget i 2017. Struer kommer dermed med på kortet, hvor man kan se, hvordan de danske folkeskove tager form, og under en landsindsamling, som var arrangeret i et samarbejde med TV2 blev der i lørdags samlet penge nok ind til næsten en million træer, som vil blive plantet på dansk jord inden for den nærmeste fremtid. En symbolsk handling, når regnskovene i både Brasilien og Indonesien står i flammer, og de tyske skove sygner hen under klimapres med både stigende temperaturer og lange perioder med tørke. Men en vigtig handling, som da også vækker opsigt på den internationale scene. Nu skal de store tandhjul så også bare falde i hak, og med de seneste udmeldinger fra både regereringen og Dansk Industri er der håb om, at vi endelig ser handling bare de mange ord om at ville gøre en indsats for at reducere CO2-udslippet og sende Danmark i front, når det gælder klimavenlige løsninger og bæredygtig teknologi. DI er således klar med en 2030-plan og godt 150 konkrete forslag, som kan bringe Danmark i front på den grønne omstilling - samtidig med, at der bliver skabt 120.000 nye job og dansk velstand bliver øget med mindst 110 milliarder kroner. Nu skal landbruget bare med, og politikerne skal finde løsninger i en transportsektor, hvor vi stadigvæk savner konkrete forslag fra en regeringen, som fortjener ros for de høje ambitioner og den seneste udmelding om at ville afsætte en milliard ekstra til forskning i klimavenlig teknologi i 2020. Samtidig giver det håb om at kunne samle et bredt flertal omkring klimaindsatsen i Folketinget, når selv Dansk Folkeparti meldte sig klar med en klimapolitik under weekendens landsmøde.

Læserbrev

Dagplejefyring. Prioritering under al kritik

Debat: Åbent brev til Børn og Unge i Holstebro: ”There is something rotten in the City of Holstebro” Dette er et åbent brev, en undring, en klage til Børn og Unge i Holstebro, skrevet af en skuffet forælder som er blevet direkte påvirket af fyringen af en dagplejemor i Tvis området. Det var med en knude i maven, jeg læste beskeden der var dumpet ned i min e-boks om, at der desværre, pga. faldende børnetal, måtte fyrres en dagplejemor i Tvis. Det gav nemlig minder om da vores store pige gik i dagpleje i Tvis, og I så under et halvt år efter hun var startet valgte af fyre vores dagplejemor, for at en lille måneds tid bagefter, kaste os rundt til diverse gæsteplejere, imens I på ingen måder informerede os forældre. Men denne gang var det anderledes, denne gang er vores datter nummer to, hos en af de dagplejere i Tvis som har flest børn, hvor 3 ud af 4 familier aktivt har ønsket hende til barn nummer to eller tre, hende som stort set ingen sygedage havde, hende som altid var fleksible med ferier, både i forhold til jeres, kommunens, behov men også i forhold til os forældre, hende hvis egne børn var så store og velfungerende at de i tilfælde af at have en dag med hovedpine sagtens kunne klare sig selv. Så der var ro på, og jeg sov godt natten til fredag, hvor opkaldet ville komme om morgenen, hvis vores dagplejemor var blevet prikket, og hun derfor ikke kom på arbejde. Men opkaldet kom. En lettere morgengnaven ansat ringede om spurgte om vi vil have en gæsteplads, ikke noget med at sige det er vi kede af, ikke nogen forståelse for at vi var frustreret over, igen, at stå her. Nej, hun blev faktisk decideret sur da der blev spurgt ind til en mulighed for at klage. Men kære Børne og Unge Holstebro, hvorfor lige vores dagplejemor igen. Det kan ikke engang dagplejemor få svar på. For mig som forældre lugter det langt væk af rygklapperi og nepotisme, lige som første gang. Første gang, var der en anden dagplejemor som havde sit hus aktivt til salg, altså hele fundamentet for at hun kunne fungere som dagplejemor var hun på vej væk fra, men hende valgte i at beholde. Denne gang har I for et halvt år siden ansat en ny dagplejemor i byen, på trods af der faktisk var pladser, som I vælger at lade blive, I har dagplejere med færre børn tilknyttet, flere sygedage, mindre fleksibilitet. Men dem vælger I at beholde. Jeg synes jeres prioritering, og forklaringer, eller mangel på samme, er under al kritik. Både i forhold til den måde I nu har smidt fire familier ud i uvished om fremtiden, men også den måde I fyrer uden nogen logisk grund, men på en baggrund, der lugter langt væk af vennetjenester og tilfældigt lotteri. Kan I komme med en forklaring? Vi tav stille, klappede hælene i sidste gang, det gør vi ikke denne her gang.

Læserbrev

Ulven. Får er omvandrende madpakker

Debat: Fornylig blev vi igen vidne til at ulv (hvis det er ulv) kom ind i en fårefold og dræbte nogle får. Frygteligt for landmanden for 3. gang at opleve det, og det kunne have været undgået. Allerede i 2014 kom forvaltningsplanen for ulv og ved denne lejlighed blev der sendt besked ud til samtlige fåreavlere i ulveområdet, at det var forventeligt, at ulve ville tage får. Derfor overrasker det ikke nogen, at det er sket igen. Det må man forvente når man bor i ulvezonen. Når man ved det, så er det nogens ansvar, at ulven ikke kommer ind til fårene. Der er to muligheder: Enten sætter man hegn op i ulvezonen der virker. Vi ved fra Tyskland, at rovdyrafvisende hegn gør det. Hvis ikke der kan sættes ordentlige hegn op, fordi det er afpudsning af marker, så skal får slet ikke forekomme i områder med ulv. Ulven er totalfredet og står i Habitatsdirektivet som bilag IV dyr og er totalfredet, med god grund. Der er nogle der har ansvaret fo,r at der er sket angreb igen, og for at slå det fast med syvtommersøm, så er det ALDRIG ulvens ansvar. Den er et dyr, der styres af instinkter, og får er omvandrende madpakker, der er blevet så indavlet, at deres naturlige flugtinstinkter er blevet afløst af adfærd, hvor de klumper sig sammen. Dette er ikke hensigtsmæssigt i forhold til rovdyr. Som reglerne er i dag kan man få tilskud til at sætte ulvesikkert hegn op, og det skal laves om til, at man som fåreavler kan få hele sin udgift til hegn dækket. Hvis det er umuligt med hegn, skal der ikke forefindes får. Naturstyrelsen skal meget mere håndfast stille krav til de landmænd, der lejer statens arealer, og hvis kravet om hegn ikke overholdes, så ingen erstatning. Vi har som forening været ude og tjekke hegn flere gange, og det er stadig visse steder ganske uacceptabelt, at de ikke bliver vedligeholdt i ulvezonen. Måske skal der laves en brigade, der kan hjælpe med at holde undertråden fri af vegetation, måske skal der lægges plastik, så der ingen vegetation er. Ulve kravler som regel under hegn fremfor at hoppe over. I stedet for som der står i en pressemeddelelse fra Dansk fåreavl fra 2017, at det skal være muligt at skyde en ulv, der går på får, så skal der findes andre løsninger i Dansk fåreavl. Hvor har I været i forhold til de landmænd, der har haft brug for hjælp ved angreb på deres dyr? Kom med nogle konstruktive forslag til jeres medlemmer og støt dem i deres kamp for dækning af udgifter til hegn. Hvis Naturstyrelsen ikke kan overholde beskyttelsen af ulven, som de er forpligtet ved at stille krav til landmændene, så må Miljøstyrelsen på banen. Der må rettes henvendelse til dem om at sørge for at overholde lovgivningen omkring et fredet dyr. I sidste ende er det Miljøministeren, der bliver kontaktet og EU, hvis politikerne heller ikke vil overholde gældende lovgivning. Vi skal finde fælles fodslag i en verden, der har forandret sig, fordi der er kommet et dyr tilbage, som har været væk i 200 år. Det er ikke et dyr, vi ikke kan leve uden, men den er en del af den danske fauna og hører hjemme her. Vi må finde ud af at leve med den, vi har råd til det i nutidens Danmark, og landbruget skal være imødekommende overfor folk, der gerne vil naturen. Vi skatteydere skal støtte økonomisk, så ingen skal gå fra hus og hjem på grund af ulv. Det er en gave til Danmarks natur, at ulven er her, og så må vi løse de problemer, nogle folk har med den uden at skyde. Det er ingen mulighed. Så kan vi diskutere problemulve, når sådan nogle dukker op. Indtil videre er problemerne skabt af mennesker, der intet ansvar har taget.

Læserbrev

Høfde 42. Toget skal sættes i gang

Debat: Hvad arbejder imod oprydning af Høfde 42 ? Svaret er et ord på fem bogstaver: penge. Eller sagt lidt længere: manglen på politisk vilje. Den ny regering har op til fire år og et tilsvarende antal finanslove til at komme i gang én gang for alle at få bugt med Generationsforureningerne. Forhåbentligt har vi et grønt flertal i endnu længere tid, men toget skal sættes i gang nu med finansloven for 2020. Når det drejer sig om Høfde 42 og Cheminovas kemikaos på Rønland, den gamle fabriksgrund og alt det u-undersøgte, er manglen på teknologi ikke længere end undskyldning. Krüger har dokumenteret at deres teknologi kan rense for pesticider og kviksølv. EU-lovgivningen hjælper os også. En lovændring i 2014 under den seneste socialdemokratiskledede regering gennemfører Danmarks forpligtelser i Vandrammedirektivet fra 2000 om at eliminere jordforureninger der lækker til åer, søer, fjorde og hav inden 2027. Høfde 42 falder ind under denne forpligtelse, det samme gør den gamle og den nye fabriksgrund. Det betyder helt konkret at regeringen senest med finansloven for 2021 skal have fastlagt økonomien for at oprense Høfde 42 og de øvrige Cheminovaforureninger der siver til havet og fjorden 2021-27. Der er altså både EU og dansk jura der siger at regeringen skal i gang. Det lykkedes ikke for regionerne at få afsat flere penge til de store forureninger, men der fokus på overfladeforureningerne i økonomiaftalen – og Cheminovaforureningerne opfylder begge kriterier. SF vil selvsagt knokle for at få afsat de fornødne midler til Generationsforureningerne. Selv under Løkke og den sidste miljøminister Jacob Ellemann-Jensen blev der taget hul på at finde pengene til Generationsforureningerne. Det var ikke nye penge, men penge der magisk skulle opstå hvis Venstre havde nået at lukke regionerne. Men det viser jo at toget allerede var sat i gang før regeringsskiftet. Så fortsæt kampen! Og hvilken lykke det ville være for den hårdt prøvede lokalbefolkning på Harboøre Tange at slippe for de største klumper af fortidens kemi på stranden, i klitterne og i baglandet.

Læserbrev

Fagforening. Brug for konstruktiv dialog

Debat: Det er ikke i orden, MEN! Det er mig uforstående at vi i dagens Danmark skal opleve hvordan danske arbejdere prøver at påtvinge andre arbejdere deres vilje. Vel og mærke med, hvis ikke direkte så indirekte, opbakning fra deres fagforbund. Vi lever i et frit samfund, med retten til selv at bestemme hvilken fagforening, vi ønsker at være medlem af, eller for den sag skyld om vi overhovedet vil være medlem. Med en sag som den i Kastrup Lufthavn, hvor en lydfil dokumenterer voksenmobning og brud på loven, giver det en knude i maven at høre først den lokale formand for 3F nærmest udlægge det som om hans medlemmer er ofrene. Samtidig så gemmer formanden for 3F sig og vil ikke møde pressen. Dernæst skal man høre en erhvervsminister, som siger at det ikke er i orden med den opførsel, MEN han kan godt forstå dem. Det vil sige, at vi har en erhvervsminister der indirekte undsiger loven! Nu må dette stoppe. Vi har foreningsfrihed i Danmark. Måden at få medlemmer på må være at sørge for at være relevante for medlemmerne, forny sig og komme ind i dette århundrede. Jeg vil derfor opfordre de forskellige fagforenings formænd/kvinder til ikke at gemme sig bag fortidens storhed, men til at tage imod formand for Krifa, Søren Fibiger Olesen’s opfordring til at blive en del af en konstruktiv dialog om, hvordan vi får fornyet måden at tænke fagbevægelsen ind i det danske samfund og dette århundrede.

Debat

Debat: Landmænd skal da blive hos det lokale vandværk

I erhvervstillægget fra Jysk Fynske Medier kunne man 12. september læse artiklen: ”Landmænd kræver større fordele som storforbrugere af vand”. Historien handler om, at landmænd i Vestjylland oplever prisforskel på mere end 100.000 kroner for samme forbrug af vand. Landmændene mener, at det altid vil kunne betale sig at etablere egne boringer og forlade vandværket. Jeg kender problematikken, da vi jævnligt bliver kontaktet af vandværker, som fortæller om landbrug, der ikke længere ønsker at være tilsluttet vandværket. Giver kommunen landmænd tilladelse til indvinding, kan det have stor betydning for resten af forbrugerne, som kan blive ramt af prisstigninger, fordi en storkunde forlader fællesskabet. Endnu værre risikerer forbrugerne at blive ramt på kvaliteten af deres drikkevand. Vandværkernes ledningsnet er beregnet til at levere vand baseret på et forventet forbrug, så hvis en stor kunde ikke længere aftager vand, er ledningsnettet for stort. Det betyder stillestående vand, som kan betyde kvalitetsproblemer for forbrugerne. Landets vandforsyninger undgår generelt forureningssager i forbindelse med tilbageløb fra vandværkets kunder, men ved etablering af dobbelt vandforsyning kan der ved ufuldstændig afbrydelse mellem hus og landbrug ske det, at det tryksatte landbrugssystem kommer til at sende vand tilsat medicin eller andre hjælpestoffer ud på det fælles net. Endelig ligger områderne omkring vandværkernes boringer i beskyttede zoner, hvor det er forbudt at bruge sprøjtemidler. Det gør andre boringer ikke nødvendigvis, men ofte henter begge parter deres vand fra samme grundvandsmagasin, og så stiger risikoen for forurening af vores fælles grundvand. Jeg ved, at økonomien er presset mange steder i landbruget, men som varm fortaler for vores solidariske vandmodel, kontakter jeg Kristian Gade, den landmand, der udtaler sig i artiklen. Måske kan vi sammen finde en god løsning.

Debat

Debat: Håndtryk eller ej. Når borgmestre kvier sig

Som dansker har jeg meget svært ved at forstå, at blandt andre nogle af landets borgmestre ser dette at give et håndtryk som noget udansk. Gennem generationer har håndtrykket været den helt almindelige måde her til lands at byde nogen velkommen på. Det har været den helt almindelige måde at sige tak på. Og det har været den helt almindelige måde at besegle en aftale på. Ved at give statsborgerskab til mennesker fra andre lande forærer vi dem noget meget værdifuldt. Vi giver dem fra dag til dag fuld andel i de værdier - økonomiske, menneskelige, sociale og andre - som vi og vore forfædre har skabt gennem slid, med afsavn og ved hårdt politisk arbejde. Vi giver de nye statsborgere præcis de samme rettigheder, som vi selv har tilkæmpet os. Med andre ord: Vi byder dem velkommen i kredsen af danskere. Det er vel værd at give dem håndslag på. Og det er vel rimeligt at forvente, at vore nye medborgere har gjort sig helt klart, hvad det i virkeligheden er, de får foræret. Og derfor er det vel også rimeligt at forvente, at de er klar til at sige tak for gaven på den måde, vi her til lands siger tak til hinanden på. Og at de dermed viser, at de har et oprigtigt ønske om at være danske. Når nogle borgmestre kvier sig ved at skulle give hånd til de ny danskere, så signaliserer de - set med mine øjne - at de ikke fuldt ud ønsker at byde dem velkommen. Og de få ny danskere, som afslår at sige tak med et håndtryk, viser - igen set med mine øjne - at de i virkeligheden slet ikke ønsker at blive danskere. De ønsker blot at kunne trække på alle de muligheder, de vil kunne få som statsborgere i Danmark. Det er mit håb, at vore politikere vil stå fast på den opfattelse, at det danske folks gave i form af et statsborgerskab er så værdifuld, at den fuldt ud er et håndtryk værd.

Læserbrev

Generationsskifte. Nej til højere arveafgift

Debat: For nylig fik jeg ansvaret for erhvervsskatteområdet i Venstre, og siden er jeg blevet kontaktet af en lang række virksomhedsejere og brancherepræsentanter, som er dybt bekymret over regeringens forslag om at tredoble generationsskifteskatten. Regeringen har pakket denne skattestigning ind i påstande om, at man kun vil ramme de allerrigeste danskere. Og man kunne næsten få det indtryk, at tredoblingen af generationsskifteskatten kun handler om at brandbeskatte en lille håndfuld rigmænd med privatadresse i Nordsjælland. Det er imidlertid ikke rigtigt. 23.000 virksomheder står over for et generationsskifte i de kommende år. Det vil berøre ca. 300.000 arbejdspladser. Alene her i Region Midtjylland bliver 145.200 arbejdspladser berørt. Det er altså ikke blot en håndfuld rige virksomhedsarvinger, som risikerer at blive ramt, hvis regeringen tredobler generationsskifteskatten. Det er således mange tusinde virksomheder og arbejdspladser, der kan ende med at skulle afsætte endnu flere penge til højere skatter. Og flere penge til statskassen risikerer at betyder færre penge til investeringer, færre arbejdspladser, udflagning til udlandet eller decideret lukning af virksomheden. Ydermere stresser regeringens planer virksomhederne. Dansk Erhverv fortæller f. eks., at mange virksomhedsejere er i gang med at undersøge mulighederne for at indføre et tidligt generationsskifte pga. regeringens trussel om at tredoble arveafgiften. Og selvom jeg sagtens kan forstå, at virksomhedsejerne nu begynder at kigge i andre retninger, er jeg ærgerlig over, at regeringen stresser virksomhederne så meget, at de bliver nødt til at overdrage til næste generation i utide af frygt for, hvad der venter rundt om hjørnet. Selvom Venstre ideologisk ligger et stykke fra den nye regering, så har jeg svært ved at tro, at det virkelig kan være rigtigt, at Socialdemokraterne vil stå spidsen for en erhvervspolitik, hvor den lille tømrervirksomhed hellere skal lukke og slukke på grund af højere skatter fremfor at blive båret videre af datteren eller sønnike. Jeg troede i øvrigt, at vi på tværs af den politiske midte i dansk politik var enige om at holde hånden under lokale virksomheder – også uden for Hovedstadsområdet.

Leder For abonnenter

Arbejdsløshed og mangel på arbejdskraft kan godt følges ad

Lad os slå det fast med det samme. Et af arbejdsmarkedets store udfordringer er stadig mangel på kvalificeret arbejdskraft. Også selv om vi i går kunne fortælle, at en af områdets helt store arbejdspladser, Vald. Birn i Holstebro, for anden gang på kort tid er nødt til at tilpasse medarbejderskaren ved fyringsrunde. Da finanskrisen slap sit tag, skete det langsomt, og vi var langt inde i et økonomisk opsving, inden det for alvor gik op for andre end økonomerne, at der faktisk var rigtig meget damp under kedlerne igen. Nu begynder vi at se de første tegn på afmatning i økonomien - både inden for byggeriet og industrien globalt set. Og det varsler måske, at vi skal til at vænne os til en ny dagsorden. Vores del af landet ligger heldigvis lavt i statistikkerne over arbejdsløshed, men vi ligger også højt i statistikkerne over antallet af ufaglærte jobs. Og de ufaglærte jobs er langt mere følsomme over for udsving i konjunkturerne end de øvrige. Derfor er der en relativ stor gruppe nordvestjyder, som med rette kan se de seneste ugers udvikling på jernstøberiet i Holstebro som et ilde varsel. Der er ingen grund til at male fanden på væggen, men der er grund til at holde øje med udviklingen. Stigende arbejdsløshed på det ufaglærte område kan desværre sagtens gå hånd i hånd med mangel på kvalificeret arbejdskraft. Hvis vi ikke sørger for uddannelse og opkvalificering i tide. Efter de fede år følger de magre. Sådan plejer det i hvert fald at gå i den globale økonomi, og de fleste forventer vel også en afmatning i de kommende år. Men lige nu har kommunerne faktisk stadig en næsten optimal mulighed for at hjælpe de allersvageste. Virksomhederne har i forvejen sikret beskæftigelse til langt de fleste, og den situation skal udnyttes. Hvis vi ikke undgår, at en del af de ufaglærte - og faglærte for den sags skyld - i de kommende år melder sig som arbejdsløse, er der al mulig grund til at sætte tryk på nu. Enhver som kan opkvalificeres og hjælpes tilbage på arbejdsmarkedet, mens hjulene stadig kører på fuldt tryk, vil være en styrkelse, når det igen går nedad.

Leder

Er vi ikke kommet længere?

Det var næppe SAS og Københavns Lufthavn, som Shakespeare tænkte på, da han skrev sætningen; Something is rotten i in the state of Denmark. Men ordene passer i disse dage perfekt til tilstandene i det delvist statsejede SAS, hvor bagagemedarbejderne gentagne gange har nedlagt arbejdet og generet og forsinkede tusindvis af rejsende, fordi en vikar ikke vil melde sig ind i 3F. At der ikke findes eksklusivaftaler længere, og at ingen kan tvinges til at melde sig ind i en fagforening, er 3F åbenbart bedøvende ligeglade med. De trusler som medarbejderen har været udsat for, er langt, langt over stregen og kan ikke bortforklares med en hård tone på visse arbejdspladser. Den viser blot, at den faglige organisation i dette tilfælde har været klar til at bruge alverdens metoder for at tvinge medlemmer ind i folden eller ud af arbejdspladserne. Det er både ulovligt, det er uskønt og det er desværre ikke første gang, at man har set 3F bruge sådanne metoder over for personer, som de mener ikke tilhører den rette fagforening. Fagforeningerne har spillet en betydende rolle i opbygningen af velfærdsstaten. Det er der ingen grund til at sætte spørgsmålstegn ved. Men i både Danmark og andre industrilande, er arbejdsmønstrene i opbrud. Stadig færre arbejder for den samme arbejdsgiver gennem et helt arbejdsliv. Mange bliver selvstændige og arbejder i projektansættelser, der sjældent lader sig indpasse i overenskomsternes ofte snærende rammer. Folk skifter job hyppigere på tværs af overenskomster mellem forskellige fagforbund. Når de klassiske fagforeninger har svært ved at rekruttere medlemmer, kan det jo også hænge sammen med, at folk slet ikke kan se sig ind i en struktur, mentalitet og selvforståelse, der hører til i en for længst svunden fortid. De metoder, som man har set i lufthavnen og andre steder, hvor folk formaster sig til at bruge deres ret til at organisere sig, som de ønsker, er den sikre vej mod at overflødiggøre sig selv.

Læserbrev

Arkitekturpris. Hvor blev den af?

Debat: På Holstebro Kommunes hjemmeside kan man læse følgende: ”Hvert år hylder vi den arkitektoniske kvalitet med uddelingen af arkitekturprisen. Vi giver præmie til: Gode og smukke bygninger. Smukt udførte og veltilpassede om - og tilbygninger af eksisterende bygninger. Andre anlæg, som anses for at bidrage til kommunens forskønnelse. Byggerier der maks. er 3 år gamle. Prisen uddeles den første torsdag i oktober.” Der bliver bare ikke uddelt en arkitekturpris i år. Man kan spørge hvorfor? På foreningen BY & LANDs sidste bestyrelsesmøde i august drøftede vi mulige emner til at modtage årets arkitekturpris. Der var bare ikke nogen af os, der havde set nogen annonce, hvor man ønskede forslag fra borgerne. Vi havde kig på et smukt parcelhus i Mejrup. Vi talte om den nye ombygning af museerne og den smukke kunstnerisk udformede forplads. Vi blev enige om at tænke videre, mens vi søgte oplysninger hos kommunen. På kommunens hjemmeside kan man læse, at man ønsker at skabe smukke omgivelser og byrum, at man ikke kun tænker i materialer, men også i at skabe spændende byggerier, der kan højne nærmiljøernes kvaliteter og dermed give områderne særpræg og lokal identitet. Man vil gennem prisen sætte fokus på god arkitektur og samtidig påskønne bygherrer, arkitekter, håndværkere m.m., der samarbejder om at skabe god arkitektur og inspirerende omgivelser. Vi ærgrer os i BY & LAND, vi ved ikke, hvorfor man fremover kun vil uddele prisen hvert andet år. Vi frygter, at man glemmer prisen til næste år og i al fremtid. Holstebro Kommune bruger udtrykket ”Kulturen til forskel”, men her rækker det ikke.

Læserbrev

Kørekort til 17-årige. Bør gøres permanent

Debat: Da Venstre havde regeringsansvaret, stod vi i spidsen for at indføre en forsøgsordning, som giver 17-årige mulighed for at erhverve kørekort og køre bil, så længe de er ledsaget af en erfaren bilist, indtil de fylder 18 år. Når forsøgsordningen udløber, ser jeg gerne, at ordningen gøres permanent, så 17-årige fortsat kan få den erfaring, de får, når de kører sammen med en erfaren bilist. Nye tal fra Rigspolitiet viser, at over 63.000 unge har benyttet sig af ordningen, siden den trådte i kraft. Og selvom antallet af unge, der har benyttet sig af ordningen, ikke alene siger noget om ordningens succes, mener jeg nu alligevel, at tallene viser, at de unge har taget ordningen til sig. At de unge gerne vil få den praktiske erfaring fra kørsel i trafikken, de kan få gennem ordningen. For i virkeligheden finder man sig nok først ordentligt til rette bag rattet, når man har været på vejene i noget tid. Undersøgelser viser, at unge mennesker har en langt højere risiko for trafikulykker, og det bliver vi nødt til at tage hånd om. Det var derfor, at Venstre i sin tid pressede på for at få gennemført den treårige forsøgsordning. Så vi kan sikre, at de unge mennesker får mere erfaring, inden de fylder 18 år. Så vi kan øge trafiksikkerheden. Og det er derfor, at Venstre gerne ser, at ordningen bliver permanent.