Læserbrev

Valg. Venstres "gaver" til Lemvigegnen

Annonce
Leder For abonnenter

Sygefraværet i kommunerne skal ned

Den borgernære velfærd er - ikke overraskende - på dagsordenen i valgkampen. Det er populært på tværs af partiskel at ønske sig flere hænder på sygehuse, i daginstitutioner og i ældreplejen. At dømme på valgløfter og meningsmålinger, så kommer den offentlige sektor til at vokse i fremtiden. Og på nogle områder er der sikkert også behov for netop det. Et stigende antal ældre stiller nogle ufravigelige krav, men det er ikke alle forbedringer af service og arbejdsvilkår i det offentlige, som automatisk medfører en øget udgift for skatteborgerne. I går fortalte vi om sygefraværet blandt de kommunalt ansatte. Og det er et område, som politikere og ikke mindst den administrative ledelse i kommunerne bør interessere sig rigtig meget for. Der er nemlig markant forskel på, hvor ofte medarbejderne i de enkelte kommuner melder forfald og forsømmer arbejdet på grund af sygdom. Lemvig Kommune er landets sundeste, hvis man skal tro den undersøgelse, som Jyllands-Posten tirsdag offentliggjorde på baggrund af tal fra Regionernes og Kommunernes Løndatakontor. Den viser, at medarbejderne ved Lemvig Kommune gennemsnitligt er syge 9,9 dage om året. Stuer Kommune ligger også under landsgennemsnittet med 11,2 sygedage, mens Holstebro Kommune med gennemsnitligt 12,1 årlige sygedage har områdets mest syge medarbejdere - ovenikøbet med et sygefravær lidt over landsgennemsnittet. Når man ser på den samlede mængde af kommunalt ansatte, betyder to ekstra sygedage om året rigtig meget. Omregnet til fuldtidsansatte viser tal for Kommunernes Landsforening fra 2018, at der er mere end 370.000 kommunalt ansatte. To sygedage mindre til hver om året giver - ved let hovedregning og uden at fortabe sig i detaljer om det eksakte tal eller modellen for opgørelsen af sygefravær - mere end 3300 fuldtidsmedarbejdere ekstra. Det er rigtig mange varme hænder, som kunne gøre stor gavn. Sygefravær er en ond spiral. Det belaster kolleger yderligere, når organisationen presses af sygemeldinger. Det giver dårligere arbejdsmiljø og kan føre til flere sygemeldinger. Derfor er der rigtig god økonomi at arbejde målrettet med at nedbringe sygefraværet. Og det skal vel at mærke ikke være ved at flytte langtidssygemeldte over på overførselsindkomster eller ved at have en usund kultur i forhold til, hvornår det er legitimt at sygemelde sig. Det handler om fokus på arbejdets planlægning og derigennem sikre et godt og sundt arbejdsmiljø. Men ledelsen i kommunerne har ikke opgaven alene. Medarbejderne og fagforeningerne har også et ansvar. Det skal de huske, når de benytter en kedelig statistik som denne til at tale arbejdsvilkårene ned. Det er med til at legitimere og accelerere et sygefravær. Guleroden burde give grund til at trække samme vej. Et lavere sygefravær giver borgerne en bedre service for den samme udgift - og en de ansatte får en bedre arbejdsplads og hverdag.

Læserbrev

Høfde 42. Kom ikke og sig, at I ikke har eller har haft pengene

Læserbrev

Valgløfter. Gaveboden er fyldt

Debat: Der er snart folketingsvalg. Gaveboden er åben. Kapløbet om at kunne bruge flest penge er i gang. Venstre har f.eks. afgivet et velfærdsløfte på 69. mia. kr. indtil 2025. Ingen penge til skattelettelser. Gaveboden er fyldt - alle pengene i råderummet er disponeret til offentligt forbrug. Og et råderum er alene baseret på forventninger og fremskrivninger. Pengene er ikke i kassen endnu. Danmark har lige nu en god økonomi, men det kan hurtigt ændre sig, hvis de internationale konjunkturer ændrer sig. Der er fra mange sider umættelige krav til brugen af vores fælles husholdningskasse – men ofte få diskussioner om hvor pengene skal komme fra. Ud over de røde partiers forslag om skattestigninger. Jeg siger, nej tak. Det er en forudsætning for vækst og velstand, at vi har et stærkt og udviklingsorienteret erhvervsliv, som har gode rammevilkår, da det skaber arbejdspladser og finansiering af vores velfærdssamfund. Vi bør derfor i stedet drøfte, hvordan vi kan skabe gode forhold for virksomhederne. Hvordan gør vi Danmark rigere, så vi har råd til velfærd? Vi skal bl.a. øge arbejdsudbuddet ved at flytte flere fra offentlig forsørgelse over i beskæftigelse og ved at virksomhederne i højere grad får mulighed for at tiltrække udenlandsk kvalificeret arbejdskraft. Det skal selvfølgelig være muligt at gå på pension, hvis man er nedslidt, og samtidig skal de mange ældre, som fortsat ønsker at arbejde, have mulighed for og motiveres til dette – bl.a. gennem skattenedsættelser. Vi er også nødt til at tage en diskussion om fremtidens skattesystem. Det er alt for kompliceret, som det er nu. Vores skat skal kunne udregnes på bagsiden af en serviet, og det høje skattetryk skader desuden vores konkurrenceevne. Samtidig har pengene det bedst i borgernes lommer – det giver større frihed for den enkelte familie. Det er naturligvis vigtigt, at der tilbydes den nødvendige værdige offentlige kernevelfærd og at vi forholder os til, at der bliver flere og flere børn og ældre de kommende år, så der skal tilføres flere penge. Men der skal konstant være fokus på, hvordan pengene bruges bedst og mest effektivt. Her spiller den offentlige organisering ind, så som nedlæggelse af regionerne, brug af konsulenter og bureaukrati. Det er samtidig vigtigt at være opmærksom på, om der bliver skåret for dybt på nogle områder. Jeg mener, at det fx er tilfældet vedrørende omprioriteringsbidraget på 2 % besparelser for undervisning og uddannelse. Det bør afskaffes fra 2020, som jeg også nævnte på vælgermødet på Fjordvang Efterskole. Det er tankevækkende, at der nu kun er 2 mindre partier i folketinget, som vil kæmpe for at få skatten ned i et land, hvor skatten er næsthøjest i hele verden. Der burde ikke være en konkurrence om at bruge flest mulige penge, men om effektiv anvendelse af pengene til at sikre den nødvendige kernevelfærd samt hvordan vi skaber den nødvendige vækst til sikring af fremtidens velfærd.

Annonce
Læserbrev

Bredbånd. 150 millioner kroner til bedre bredbånd i hele landet

Læserbrev

Tabersag. S gør friskoler til prügelknabe

Læserbrev

Førstegangsvælger. Så tag dog miljøproblemerne alvorligt

Annonce
Læserbrev

Respekt. Fra udsat til værdsat

Debat: De udsatte mennesker i vores samfund er indtil nu meget oversete i valgkampen. I KD mener vi, at alle mennesker har værdi uanset forskellighed. Det er ikke mennesket der skal passe ind i systemet, men systemet der skal passe til mennesket. Det offentlige skal møde det enkelte menneske med respekt. KD ønsker at socialt arbejde tager udgangspunkt i borgernes egne ønsker og muligheder og derudfra skal mennesker hjælpes til at tage ansvar for eget liv. Vi skal have et sammenhængende sagsbehandling så borgerens liv ses som en helhed. Ingen mennesker skal være klemt mellem kommuner, regioner og stat. Ved misbrug og psykiske lidelser sker det alt for tit, at mennesker bliver kastebolde mellem systemer. Hjemløse skal have ret til en varm seng og et måltid mad. KD vil styrke frivilligt arbejde som i særlig grad har øje for mennesker på kanten af samfundet. Borgere med handikap skal have lige muligheder for god livskvalitet. Tilgængelighed og rummelighed på arbejdsmarkedet skal styrkes. Der skal være en borgerombudsmand i alle kommuner, som sikrer at borgernes stemme bliver hørt – særligt i situationer, hvor borgerne oplever en forgæves kamp mod systemet. Det er uacceptabelt, at mange både skal bruge kræfter på at kæmpe med udfordringer i eget liv og derudover skal finde kræfter til at blive hørt. Fysisk og psykisk sygdom skal ligestilles økonomisk. Vi skal have flere sengepladser og flere hænder i psykiatrien herunder bedre alternativer til medicinsk behandling f.eks. mere musikterapi, samtaleterapi og fysioterapi. Denne øgede tværfaglighed vil også forbedre mulighederne for at rekruttere flere til at arbejde i psykiatrien. Valgkampen har indtil nu handlet meget om klima, nedslidning og udlændinge. Lad os nu få de udsatte mennesker på dagsordene, så vi får skabt et samfund, hvor mennesker går fra at være udsat til at være værdsat

Læserbrev

EU. Stem på en vestjyde

Leder For abonnenter

Befolkningstilbagegangen er den største udfordring i Lemvig og Struer kommuner, mens det ser lyst ud i Holstebro Kommune

De seneste tal om befolkningsudviklingen i Danmark er blandet læsning for borgerne her i det nordvestjyske. I Holstebro Kommune ser det godt ud med en fremgang i befolkningstallet på et par procent om året. Det er en god statistik, da det er en fremgang, der er til at håndtere på positiv vis, uden huspriser med mere stiger i al for højt tempo, og hvor det samtidig er muligt både at få nybyggeri og beboerne i den brugte boligmasse. Samtidig kan man følge med med skoler, dagtilbud med videre, som jo skal udvikles i takt med flere borgere. Langt værre ser det ud i Struer og i ekstrem grad i Lemvig med udsigt til et stort fald i befolkningstallene. Det giver selvfølgelig udfordringer på mange måder, når der er færre til at betale de fælles udgifter og til at holde skoler og andre kommunale tilbud i gang. Det vil være et godt spørgsmål til de lokale folketingskandidater her op til valget, hvad de vil gøre ved det. Det må være et af de allerførste spørgsmål, der bliver stillet på ethvert vælgermøde i Struer-Lemvigkredsen, da det er absolut den største udfordring i de to kommuner. Det kalder på, at det skal være mere attraktivt at bo i landets kommuner, som ligger længst væk fra de større byer. Et land i balance fungerer bedst. Det er ikke godt kun med stærke centerbyer og svage oplande. Samtidig skal man huske, at sådan er det også internt i kommunerne. Det går ikke, at man ensidigt satser på centerbyen. Man skal også have oplandsbyerne og landdistrikterne med. Det gør man ikke med centralisering og udhuling af de kommunale tilbud i de mindre byer, akkurat som det skader hele landet, hvis tilbudene kun findes i de større byer. Derfor argumenterer vi for uddannelser over hele landet, udflytning af statslige arbejdspladser med videre. Og når man gør det, så skal man huske på, at sådan også er det også i egen baghave. Der skal somme tider bruges flere penge på at undgå centralisering for eksempel på skole- og dagtilbudsområdet. Men det er så et spørgsmål til kommunalpolitikerne. Nu gælder det folketingspolitikerne. Det er ikke hensigtsmæssigt, at der er stor befolkningsfremgang i storbyerne med det resultat, at boligpriserne er på et niveau, der vil give alvorlige problemer, hvis det skulle ske, at renten på et tidspunkt stiger, og det bliver vanskeligt at finansiere de dyre boliger. Det er heller ikke hensigtsmæssigt, at denne befolkningsfremgang er på bekostning af andre egne af landet. Derfor er det vigtigt, at der er et incitament til, at en væsentlig del af de unge, der tager til storbyen for at uddanne sig, også vælger at flytte ud i landet igen bagefter. Og det kniber det gevaldigt med. Og det er så ikke alene det offentlige skyld. Det private erhvervsliv har også gjort sit til at centralisere, så de attraktive stillinger er samlet omkring storbyerne. Så her er noget af en udfordring til de heldige kandidater, som også bliver en del af de 179 på Borgen.

Annonce
Læserbrev

Den politiske debat. Skal være ordentlig

Debat: ”Fra den yderste venstrefløj!” Min salig moder sagde altid: ”Du skal være ordentlig, Frederik!” ”Du skal gøre dig umage!” ”Og så skal du være en god kammerat!” Det er en ordentlig mundfuld, men man prøver jo for det meste at leve op til det. – Som lærer fodbolddommer forælder og meget andet.. – På mine ældre dage har jeg kastet mig ind i partipolitik. – Jeg synes, at de tre regler også skal gælde i det politiske liv. – Derfor blev det Enhedslisten for mit vedkommende. Den politiske debat skal være ordentlig. – Det fortjener vores demokrati. Jeg finder det uordentligt og grådigt, når man hænger 100'vis af plakater op ved siden af hinanden af den samme person. Så kønne er vi jo heller ikke. Jeg finder det uordentligt, når man sidestiller Enhedslisten med den yderste borgerlige fløj. – Jeg finder det uordentligt, når man fusker med støttekroner til valgkampen. Jeg finder det uordentligt, når man fusker med ordene i et spincirkus for egen vindingsskyld. Til gengæld glæder jeg mig over, at Enhedslisten som det første parti har haft kræfter og kapacitet til et gennemregnet klimaforslag. Og jeg glæder jeg mig over, at den yderste venstrefløj fostrer en præsident til Danmarks Naturfredningsforening. At den yderste venstrefløj fostrer en direktør for foreningen Red Barnet. – Det er ordentligt…

Læserbrev

EU. Stem socialliberalt for Danmark

Læserbrev

Græm Kær. Giv naturen plads igen

Debat: Græm Kær er international problematik! Har lokalpolitikerne forstået, hvor grelt det står til med naturen? Har lokalpolitikerne forstået, hvilket stort ansvar vi pålægger dem med vores stemme? Jeg bor i Vester Husby, blandt store poolhuse. Der har vi købt en gammel gård, mellem sommerhusene. Og sådan er dét. Sådan var det, da vi købte, så det er der ikke noget at sige om! Vi kan ikke se Græm Kær, og er på det helt private plan, ikke berørt af sommerhusplanerne i kæret. OG DOG! Hele denne problematik handler nemlig ikke om flere sommerhuse eller landbrugsjord, eller tabte udsigter fra egen grund. Denne problematik er på et langt højere plan, et plan der berører alle mennesker og levende skabninger på hele planeten. Problematikken om Græm Kær er en lakmusprøve på, om vi borgere, og især vore politikere har forstået, hvor slemt det står til med naturen på grund af vores griskhed og rovdrift. Og lige nu ser det ud til at svaret er, at det har vi og især vore politikere ikke! Lokalpolitiker – og landmand i Husby - Aksel Gade udtaler i et læserbrev, at han frygter at S vender 180 grader. Det er altså politisk en skam at vende 180 grader. NEJ Hr. Gade, det er det ikke, det er faktisk hele pointen. Vi er nødt til at vende 180 grader….. igen! For det var netop, hvad byrådet gjorde, da de omstødte lokalplanen for Græm Kær, der var et mønstereksempel på, hvordan vi er nødt til at handle, for at sikre de fremtidige generationers ret til en beboelig jord! Vi skal give naturen plads igen! Hvis ikke du og dine kolleger i byrådet forstår, at man som politiker skal skue langt ud over egen næse og langt ind i fremtiden, så er I ikke værdige til at varetage den opgave, som vi vælger jer til at bestride. I Grønland kan man ikke eje jord….. den tilhører alle levende skabninger. Og sådan er virkeligheden! Selvom der står et bestemt navn på et jordlod, så kan man ikke eje jorden! Men man kan forvalte den, mens man er her, og man har en pligt til at gøre det, så de næste slægtsled også kan skabe sig et liv. Og når ældre mennesker på plus 60 vil berige sig, koste hvad det vil for de næste generationer og med lokalpolitikernes velsignelse, så er det dybt bekymrende og uetisk. For vi kan ikke gå og putte os herude vestpå. Dét der sker med resten af kloden, berører også os….. Faktisk er det netop herude, hvor der stadig er natur og muligheder for at træde et skridt tilbage og lade naturen komme til, at det vigtigste slag skal stå! Og derfor har lokalpolitikerne et enormt ansvar at leve op til. Har I forstået, hvor grelt det står til? Vil I leve op til jeres ansvar og jeres egen partitops politiske målsætninger for, hvad der skal iværksættes, og iværksættes NU, for at få vendt skuden 180 grader? For dette handler i dén grad om jeres troværdighed, jeres værdighed som politikere. I vælges demokratisk for 4 år, når vi sætter kryds ved jer. Men demokratiet er mere end dét. For hvis I, i løbet af de 4 år, træder ved siden af, i en grad at det kan få konsekvenser for de næste mange generationer, så er det vores, borgernes pligt, at stoppe jer - og jeres pligt at lytte! Kun hvis I forstår situationen og går forrest uden tøven, viser I, at I er jeres position værdig og har forstået jeres ansvar! Dette handler ikke om kortsigtet berigelse af enkelte personer eller ekstra kroner i kommunekassen. Dette handler om noget meget større….. og det kan man håbe på, at I, kære politikere, forstår. For hvor er vi ellers henne?

Læserbrev

Miljø. Ryd op ved Høfde 42

Leder For abonnenter

Vi har brug for fyrtårnene

I dag går TTH Holstebros herrer på banen til den sidste kamp i årets EHF Cup. Uanset udfaldet kan spillere og ledelse i håndboldklubben med en vis stolthed se tilbage på dette års europæiske turnering. Ved at nå til finalestævnet ved den næststørste turnering for klubhåndbold - lige i hælene på Champions League-turneringen - manifesterede holdet sig som et af de 32 bedste i denne sæson. Det er på ingen måde en selvfølge, at et dansk hold skal nå med til den afsluttende "final four", og derfor er der grund til at ranke ryggen og lade følelsen af stolthed tage plads i kroppen. Sådan er det hver gang sportsfolk, kulturpersonligheder eller virksomheder fra lokalområdet fører sig frem på de største scener og på bedste vis repræsenterer vores hjørne af virkeligheden. Især sporten har en evne til at skabe stolthed og forbilleder, og når vi har chancen, bør vi ikke undlade at fejre det. Sådan var det også, da herrerne fra Lemvig-Thyborøn Håndbold lukkede munden på eksperterne og sikrede sig endnu en sæson i ligaen. Det varmer hjemme i lokalmiljøet. For TTH Holstebro har sæsonen måske nok været en blandet fornøjelse med nær-ved-og-næsten i både pokalturnering og kampen om mesterskaberne. Men så meget desto mere grund til at lade succesen i den internationale turnering stå som det altoverskyggende monument over sæsonen. Det er en flot præstation, og den fortjener anerkendelse. Vi er midt i en valgkamp, og derfor er der lige nu rigtig meget fokus på alt det, der gør os forskellige. Der er rigtig meget "os og dem", når politikerne forsøger at skille sig ud fra hinanden for at vinde vores stemmer. Valgresultaterne viser traditionelt også, at der er forskel på, hvordan vi anskuer verden i de forskellige landsdele. I det lys er det vigtigt, at vi også har noget, der samler os. Noget som styrker sammenhængskraften og giver os lyst til at indgå i et fællesskab med dem, vi er politisk uenige med. Selv om det måske lyder banalt, så er succes på de store scener en af måderne at styrke sammenhængskraften. Om det så er H. C. Andersen, Lego, Nikolaj Coster-Waldau, Ecco, Andreas Morgensen eller Michael Laudrup på et nationalt plan eller om det er håndboldklubberne, en unik natur, B&O eller Odin Teatret på lokalt plan. Det betyder ikke så meget, så længe det er med til at binde os sammen. Og med til at definere os på en positiv måde. Samtidig giver det både børn og voksne nogle vigtige forbilleder. Lokalt er det godt at have nogle fyrtårne, som rager til vejrs og viser os alle, at det er muligt at nå lidt længere. Dem har vi heldigvis mange af i Nordvestjylland.

Læserbrev

Ytringsfrihed. Fjernelse af blasfemiparagraffen - et udslag af politisk opportunisme

Læserbrev

Vester Husby. Kan der igen tænkes statsmandstanker i Vestjylland?

Debat: Aksel Gade skriver i et indlæg af d. 9. maj, at en udstykning af Græm Kær vil gavne vestkystturismen og Holstebro kommunens økonomi. Hans ønskedrøm har sikkert været at kunne opføre de 483 sommerhuse samt et hotel med 200 værelser, der skal opføres i Søndervig. Menneskemylder, trafikkaos og underholdning fra morgen til midnat. Men ak. Det ligger 17 km sydligere end Vester Husby og i en anden kommune. I Vester Husby er mulighederne diametralt modsatte og frekventeres hvert år af de turister, sommerhusejere og fastboende, der efterspørger store vidder, stormfulde som vindstille dage i et naturområde, langt fra markedspladsens larm. Områdets naturmæssige uerstattelige værdier er allerede blevet beskrevet i mange debatindlæg her i avisen. Aksel Gade må i øvrigt have overset kommunens markedsføring ´VisitHolstebro´, hvor det fremhæves: ”Oplev den rå og uberørte natur”, med henvisning til bl.a. området ved Husby Klitplantage. ”Turisten ødelægger det han søger, ved at finde det”, et synspunkt fremsat af filosoffen Hans Magnus Enzensberger. Det tydeligste eksempel herpå er netop Søndervig, hvor vestkystturisme er ved at blive omdannet til Lalandia-turisme. Aksel Gade refererer udtalelser af folk ´ude i byen´, når samtalen handler om Vester Husby, hvor han selv har den store glæde at bo. De fortæller ham, at der i området bor mange ´ressourcestærke pensionister´, men Gade bliver rørt til tårer over at høre, når folkene ´ude i byen´ fortsætter med at sige, at disse ressourcestærke pensionister ´ikke vil bidrage til kommunens udvikling´. Hvem er de folk ´ude i byen´, som Gade henviser til? Hvor bor de? Hvor mange er de, og hvad er det for en udvikling, de ´ressourcestærke´ er imod? Gade-turisme? Eller er der tale om en gang selvkonstruerede ”fake news” i Gades eget hoved? Gade har opstillet en liste med fordele og ulemper ved udstykning af Græm Kær. Af fordele nævnes: Øgning i skattegrundlaget, øgning af beskæftigelse i udlejningsbranchen, i detailleddet lokalt, i byggebranchen, øgning af besøgstallet i handelslivet i Holstebro og besøgstallet i kulturhistoriske institutioner. Det lyder som en sand guldgrube. Holstebro kommunes redning. Af ulemper nævnes: Ingen. Gade er økonomiens mand og tilsyneladende ikke en af naturens lystige sønner. For ham bør økonomien nyde fremme, koste hvad det vil. Det er åbenbart ikke gået op for ham endnu, at tiderne skifter og at værdsættelse og bevarelse af uerstattelige naturværdier for fremtiden har fået en større og større folkelig opbakning og betydning, ikke mindst for biodiversiteten. Som et kuriosum – eller er der tale om en tanketorsk? – fremhæver Gade i sit debatindlæg, at ´store sommerhusgrunde genererer lige så megen natur og biodiversitet som almindeligt dyrket landsbrugsjord´. Har man hørt mage? En nylig afholdt underskriftindsamling imod de fremlagte forslag til planændringer for Vester Husby resulterede i, at ⅔ af den fastboende befolkning i Husby Sogn var imod en ændring af områdets lokalplan. Set med Holstebro Kommunes briller er det selvfølgelig et vælgermæssigt mindretal. Men i denne sag er antallet af dem, der siger noget af mindre betydning. Det er det, der bliver sagt, der må tælle: Gades hede gulddrømme kontra bevarelsen af et stykke uerstatteligt naturområde. Et gammelt ordsprog siger: ´En politiker er en mand, der tænker på det næste valg, men en statsmand en mand, der tænker på den næste generation´. Måtte det nuværende byråd tænke i ´statsmandstanker´, som det gamle byråd, der i 1964 fostrede tankerne bag den eksisterende fremsynede lokalplan for området.

Læserbrev

Vester Husby. Turister vender berigede hjem

Debat: Venner fra blandt andet Tyskland har ferieret i Vester Husby gennem næsten 20 år, og grunden til, at de år efter år vender tilbage hertil, er områdets unikke natur. Det vil givetvis ikke vække begejstring fra deres side, såfremt naturen bliver civiliseret, og de vil bestemt overveje at droppe ferieplanerne her. Gæster fra Frankrig: byplanlægger, vinbonde, vandrehjemsbestyrere m.fl., er blevet vist rundt i både det bebyggede område samt klitplantagen, og de var alle bjergtagede over det lange kig, de fik, når vi ved enden af Svollingvej gjorde holdt og nød udsigten mod vest. Selv de af gæsterne, der har sommerhus ved den franske vestkyst, blev mundlamme over landskabet her, og beundringen over den naturvenlige og fremsynede lokalplan, som indtil da var gældende, ville ingen ende tage. Under en frokost med en norsk naturglad familie i Bergen erfarede jeg, at de da udmærket kendte Vester Husby, da de årligt ferierede her. Adspurgt om, hvorfor i alverden de ikke holdt ferie i deres eget smukke land, svarede de, at netop her fandt de uberørt natur med lange kig, hvilket de ikke kunne får derhjemme. Disse tilkendegivelser giver i hvert fald mig et billede af, hvad Vester Husby kan tilbyde turister. Turister, som berigede vender hjem og beretter om både smuk natur og politisk tæft for bevaring af samme. Såfremt de søgte noget andet på vestkysten, ville de nok opholde sig i eksempelvis Søndervig.

Læserbrev

EU. Ja til EU's kerneværdier – nej til fælles EU-skatter

Leder For abonnenter

Godt set af Jyden i Bur

I løbet af sommerhalvåret kan vi glæde os over et væld af festivaler og andre af de mange kulturelle arrangementer, der er på programmet i alle de tre nordvestjyske kommuner. Det betyder så også, at der er rift om publikum, og mange af arrangørerne må kæmpe en sej kamp for at få sponsorerne til at bakke om arrangementerne. Hvordan sælger du for eksempel et sponsorat til en festival med navne som Elias Boussnina, Fraads, Anya, Elba, Namunel, Elijah Okello og Rare Cigarettes på plakaten? Arrangørerne af Sub Festival 2019 i Holstebro måtte erkende, at det var svært. De er unge. De repræsenterer det nye, den lidt skæve tilgang til tingene, og som de selv bemærkede det i onsdagsudgaven af din avis, leverer de hverken rødvin eller kamsteg til sponsorerne på slagterigrunden i Holstebro, når festivalen løber af stablen på lørdag. De måtte derfor erkende, at erhvervslivets sponsorer begyndte at vende festivalen ryggen. Sponsorerne foretrækker det sikre. De vil gerne forkæles og få umiddelbar udbytte af at støtte et arrangement eller for den sags skyld en af de mange foreninger og de mange sportsklubber, der er afhængig af sponsorernes velvilje. Noget for noget - og som udgangspunkt må det være rimeligt for alle parter, at der på den måde bliver indgået en kontrakt om at få det bedst mulige ud af støtten på begge sider af bordet. Og det viser sig nu, at Jyden i Bur heldigvis kan se et potentiale i at støtte de unge og deres festival i Holstebro. Ikke for at kapre kunder. Som leverandør af staldløsninger til især svine-landbrug over hele verden, vil der ikke være mange af stamkunderne til stede på festivalen, og festivalgæsterne vil heller ikke ringe virksomhedens produktionsleder op med en ordre på mandag. Der er noget helt andet på spil, og vi kan kun lette på hatten og kippe med flaget for direktionen hos Jyden for at have indset, at det på længere sigt vil være de unge, der skal trække læsset, og at de fortjener både opbakning og anerkendelse for alt det, de sætter i værk. Ikke bare for deres egen skyld, men helt fundamentalt for at give dem lyst til at blive i området, hvor der bliver brug for deres indsats over en meget bredere front.

Læserbrev

Valg. Now you see me, now you don't

Læserbrev

Færre P-pladser. Uduelig politik

Debat: Jeg syntes det er fint, at man i Holstebro kårer årets butik, det bedste spise sted, og så videre. Men kunne man ikke også lave en konkurrence, om hvem der har Danmarks dårligste byråd. Der ville Holstebro da være et oplagt emne. De ville ikke kun vinde, de ville vinde kæmpe stort. Lad mig nævne i flæng. Center i Enghaven, parkeringshus, arkitekt konkurensen i vildskab og nu vil byrådet inddrage 80 parkeringspladser, måske 110. Altså millioner fosser ud af kommunekassen, hvor man lige har hørt, at der skal spares. Jamen det skriger jo til himlen, hvor amatøragtigt, de akademikere arbejder i Holstebro kommune. Vi er så stolte af vores gågade og butiksindehaverne skal leve af, at der er parkeringspladser nok. Så indrager kommunen måske 110 stks. For en biograf. Mig bekendt går folk i biograf om aftenen, så butikkerne i gågaden vil ikke få for 5 kroner mere salg der. Det er jo fuldstændig hjernedødt, undskyld men Viborg Øst venter på jer. Hvad har de i grunden givet for at få en biograf opført? Kan jeg også købe 50 parkeringspladser? Man kunne bygge en biograf ved Bilka, Idrætscenter Vest eller ude på Lars tyndskids mark. Butiksejere, som jeg har snakket med, tror ikke på en gågade om 10 år. Og der er 3 ting som de peger på. 1. Et uduelig byråd. 2. Nethandel. 3. For høj husleje. Nej, kære byråd, I kan simpelthen ikke være jer selv bekendt. Skal jeg virkelig til at stille op igen. Som Joan siger: der er altså ingen som dig Sputnik. Men der er trods alt også noget og glæde sig over. Nej, det er ikke taberholdet fra TTH, men derimod vinderholdet fra Holstebro Boldklub med 5 sejre i træk. WUPTI!

Læserbrev

Skiltning. Naturligvis skal Maren på skiltet

Læserbrev

Flere pædagoger. Et godt børneliv

Debat: Pædagoger er en stærk og sej personalegruppe, der hver dag gør en kæmpe indsats for at få alle børn med. Pædagoger ved, hvor vigtig deres arbejde er for barnets fremtid og barnets muligheder for at få godt liv. Nu er der valg i Danmark, og vi skal alle sætte vores kryds den 5. juni. Jeg tænker, at alle der møder pædagoger, skulle stille pædagogerne et par spørgsmål. Man kunne for eksempel spørge: Kan du ikke fortælle, hvorfor det er vigtigt, at der bliver ansat nogle flere pædagoger? Jeg er sikker på, at et af svarene kunne være, at flere pædagoger og mindre børnegrupper er den vigtigste og sikreste vej til at styrke alle børns trivsel, tryghed og udvikling. For når børn trives og føler sig trygge, så udvikler de sig i raketfart. Et andet spørgsmål kunne være dette: Hvordan får børn et godt liv? Et svar kunne være, at børn skal lære meget og blive dygtige. Et andet svar kunne være, at de skal trives. Et tredje, at de skal have venner. Alle svar rummer noget af sandheden. Men der mangler noget vigtigt - det er, at børn i dag skal være selvstændige og kunne tage et ansvar. Men hvordan skal barnet lære at tage ansvar, hvis dets forældre ikke har haft de bedste betingelser i deres opvækst, og selv har det svært med at få hverdagen til at hænge sammen - både socialt og økonomisk. Og hvordan skal barnet lære at tage ansvar, når pædagogerne har så travlt, at der er for få udviklende øjeblikke med barnet. Der er brug for en ambitiøs genopretningsplan for hele børneområdet. En genopretningsplan, der stopper besparelserne og investerer massivt og langsigtet i bedre dagtilbud, fritidstilbud og skole. Investeringer i et godt børneliv vil betyde en god fremtid for alle børn og unge. Stem for børnene den 5. juni. Velfærd for børn bliver til velfærd for alle.

Læserbrev

Valg. Nu skal der styr på sundheden - det sker ikke, hvis regionerne ikke nedlægges

Læserbrev

Vester Husby. Planer kan skræmme turisterne væk

Debat: Også turisterne, der kommer i Vester Husby, er fortvivlede over Holstebro Kommunes udstykningsplaner. Vi har haft sommerhus i Vester Husby i 21 år og gennem de sidste 17 år er Renate og Hans Thiart-Wulf hvert år kørt den lange vej fra Freiburg i Sydtyskland til Husby for at leje vores sommerhus i en måned, enten i forsommeren eller i efteråret, hvor vi ikke selv benytter det. Der findes mange storslåede naturområder i Tyskland. Vi har besøgt Renate og Hans i Freiburg og vandret i Swartswald og fået en bekræftelse på dette. At Renate og Hans, på trods af de mange muligheder for store naturoplevelser hjemme, år efter år vender tilbage til Husby for at holde deres ferie, gør os både glade og stolte. Det gør os glade og stolte, fordi vi i Vester Husby har et enestående naturområde, der tiltrækker turister, der elsker naturen og som vil køre langt for at være i den. Renate og Hans er netop kommet tilbage til Husby og har lejet vores sommerhus i hele maj måned. Da vi fortalte dem om kommunens udstykningsplaner, blev de bestyrtede. Det er jo netop pga. den enestående natur, freden, og det frie udblik fra land og ude fra klitterne de kører den lange vej fra Freiburg til Husby. De cykler dagligt ad Raketvejen med de åbne vidder fra klitplantagen til Vedersø - det sted hvor Vestkystruten har et af sine smukkeste forløb. De går turen rundt om Græm Kær hvor de om foråret glæder sig over lærkesang og vibens akrobatik og om efteråret over de store gåsetræk. De har set natravnen jage insekter over markerne og de synes de dyrkede korn -og græsmarker passer fint ind i landskabet. Men de deler også vores drøm om et naturgenopretningsprojekt af Græm Kær. Med de måske 80 sommerhuse i Græm Kær må vi se i øjnene, at Renate og Hans og mange tyske turister med dem ikke fremover vil holde deres ferie i Husby. Hans siger "Hvordan kan de finde på det? Dette er jo et helt unikt sted, som vi fortæller familie og venner om. Sidste år havde vi et vennepar med, som havde lejet et andet hus i Vester Husby. Det var første gang, de var her, og de kommer tilbage til september." Vi føler som Renate og Hans. Vi skal værne om de smukke naturområder, vi har. Det er dem som fik H.C Andersen til at skrive "I Danmark er jeg født, der har jeg hjemme...". Bliver der bygget sommerhuse i Græm Kær, vil alt blive forandret og endnu et stykke Danmark forsvinde.

Læserbrev

Valg. Glistrup vs Paludan

Læserbrev

25000 EU-lobbyister. De bør registreres

Debat: Der er titusindvis af lobbyister, der arbejder i Bruxelles for at påvirke de beslutninger, som EU-politikerne træffer. Det er på tide at vi får et lobbyregister, så borgerne kan vide, hvilke interesser deres politikere bliver påvirket af. Der er valg til Europa-Parlamentet den 26. maj. Her skal vi vælge de mennesker, der skal repræsentere os i lovgivningsmaskinen i EU. Men ud over politikerne er der en masse virksomheder og NGO’er der via lobbyister forsøger at påvirke lovgivningen med argumenter og synspunkter. Faktisk er der ifølge organisationen Transparency International mindst 25.000 lobbyister i Bruxelles. EU er vigtig for de mange virksomheder, der bliver påvirket af regler om for eksempel hvilke typer lån en bank må udstede, eller hvilke kemikalier en tøjproducent må tilføre et par jeans. Det er helt fair, at de virksomheder, der bliver påvirket af EU også har en holdning til de love, som politikerne vedtager. Ligesom forskellige NGO’er som for eksempel Greenpeace også har lobbyister, der taler med politikere. Men vi må have frem i lyset, hvem der påvirker de beslutninger, der træffes i EU. Jeg mener, vi skal have et lobbyregister, hvor alle lobbyfirmaer skal registrere sig og fortælle hvor mange lobbyister de har, hvor mange penge de bruger, og hvem de mødes med. Så kan borgerne se hvem deres politiker mødes med og måske bliver påvirket af. Hvis EU skal have legitimitet, er det vigtigt at få styrket den demokratiske kontrol. Vi vil ikke have lukkede møder og korridorsnakke, hvor man ikke kan få indsigt i baggrunden for de beslutninger, der træffes. Vi vil have åbenhed. Lad os bruge valget den 26. maj til at få vedtaget et obligatorisk lobbyregister for EU.

Læserbrev

Styrk skolerne. Også de frie

Debat: ‪Mine forældre var skolelærere. Det er jeg stolt af. Skolerne er det sted, hvor Danmarks børn og unge lærer at samarbejde og at blive selvstændige samtidig. ‪Jeg kan lide alle slags skoler. Jeg gik selv på en traditionel friskole. Mine børn har alle gået på den lokale folkeskole. De har alle sammen deres berettigelse. Nogle skoler lægger vægt på boglige færdigheder. Andre lægger vægt på alternative læringsmetoder. Nogle er en umistelig del af lokalsamfundet i de små byer. Andre tilbyder nye perspektiver på lærdom i de store byer. Jeg synes, der skal være plads til dem alle, for de inspirerer hinanden. Derfor er det vigtigt at skolerne har plads til at disponere selv, både de kommunale skoler og de frie skoler. Desværre vil Socialdemokraterne skære hårdt ned på de frie skoler og i gennemsnit øge forældrebetalingen med 3000 kroner om året. Det er den forkerte vej at gå. ‪Danmark har en unik tradition for frie skoler, hvor forældre har frihed til at vælge lige præcis den skole, der passer til deres barn. Det skal vi værne om. Venstre har sammen med de andre borgerlige partier bragt tilskuddet til de frie skoler tilbage på det niveau, hvor det har været historisk. Men penge er ikke det eneste vigtige. Venstre har derfor præsenteret en friskolepakke med fire forslag, som skal sikre, at den frie skoletradition fortsat kan udfolde sig så godt som muligt. ‪For det første vil vi beskytte de frie skoler mod Socialdemokratiets nedskæringer. Socialdemokraterne vil nedsætte tilskuddet per barn til 71 procent af, hvad de kommunale skoler får. Vi vil fastholde tilskuddet til friskolerne på 76 procent. For det andet vil vi give friskolerne bedre adgang til at ansætte pædagoger. I dag kan folkeskolerne ansætte pædagoger, der både kan bruges i skolens undervisning og i fritidsordningen. Den mulighed har de frie skoler ikke. De er nødt til at ansætte pædagoger på to kontrakter, hvis de både skal bruges i undervisningen og i fritidsordningen. Det er en unødvendig forskelsbehandling. Venstre vil give de frie skoler endnu bedre muligheder for at tilrettelægge undervisning og dagligdag, til gavn for børnenes udvikling og trivsel. ‪For de tredje vil Venstre give de frie skoler bedre muligheder for at tilbyde tidlig SFO til børn. En tidlig SFO giver nemlig børnene mulighed for at lære deres kommende skole at kende, før de starter i børnehaveklassen. Derfor skal kommunerne have pligt til at yde et tilskud til før-SFO for frie skoler. I det hele taget skal de frie skoler have samme muligheder som folkeskolerne. ‪For det fjerde vil Venstre forbedre de unges trivsel gennem en pulje til efterskolestipendier målrettet udsatte unge, så de kan komme på efterskole uden egenbetaling. Vi vil give et tilskud til de efterskoler, der har tre eller flere elever med angst eller depression, så de kan få psykologbistand, mentorer og andre tiltag, der kan lette deres hverdag.

Læserbrev

Uddannelse. Vi skal ikke spare 121 millioner kroner på ungdomsuddannelserne i Nordvestjylland

Læserbrev

Psykiatri. Behovet vokser - men færre senge

Debat: På bare 10 år er antallet af patienter i børne- og ungepsykiatrien steget med hele 62 %. Det er 13.000 flere børn, som har ondt i livet, og som vi skylder at hjælpe lynhurtigt og stærkt fagligt. Det ser også slemt ud på voksenområdet, hvor der er sket en stigning på 29%. Langt flere danskere har altså ondt i livet og har det svært. Samtidig er presset på psykiatrien steget voldsomt, personalet oplever at måtte udskrive patienter, fordi en anden har brug for pladsen. For mens antallet af patienter bare vokser og vokser, så er der blevet færre sengepladser i psykiatrien. Det tydeliggøres i en undersøgelse som Danske Sygeplejeråd har foretaget, som konkluderer at næsten 80% af sygeplejerskerne i psykiatrien, har oplevet at psykisk syge er blevet udskrevet før det var fagligt forsvarligt. Det mener vi er helt uacceptabelt. Sundhed skal være for alle, og psykisk sygdom skal ligestilles med fysisk sygdom. Psykiatrien skal man andre ord på niveau med resten af sundhedsvæsenet. Ingen patienter må udskrives for tidligt, fordi der mangler senge, det skal først ske når patienten er rask nok til at blive udskrevet. Og så er det altafgørende med en tidlig indsats og bedre forebyggelse, i mange kommuner er det en forudsætning for hjælp, at barnet først er blevet udredt i børne- og ungepsykiatrien. Det skal ikke være sådan at børn og unge er nødt til at få en diagnose, før de kan få hjælp. Vi skal sætte ind langt tidligere, så forebygger vi at mistrivsel blandt børn og unge udvikler sig til en psykisk sygdom.